The Very Big Problems of Very Pretty Girls

“Det er så HÅRDT at være lækker!” sagde en ven til mig for et par uger siden, da jeg sad og fortalte ham en personlig historie, der involverede mit udseende. Han mente det selvfølgelig ironisk, hvis nogen af jer skulle være i tvivl. Jeg ser ikke mig selv som lækker, og jeg er faktisk overhovedet ikke den mest selvsikre person – jeg gad godt, at jeg havde mere af både selvtillid og selvværd. Som I kan fornemme, er indlægget i dag lidt anderledes end de indlæg, der plejer at være på bloggen. Jeg så en kortfilm i morges, som satte de her tanker i gang, og det fik jeg lyst til at dele med jer her på bloggen – jeg linker til kortfilmen nederst i indlægget, og vil klart anbefale jer at se den; den overrasker! På den gode måde.
Men tilbage til mine tanker – som sagt så ser jeg ikke mig selv som hende den lækre, men fordi jeg ofte får at vide, af både venner og fremmede, at jeg har et pænt udseende, så gør det, at jeg egentlig ER klar over, at jeg ser godt ud. Jeg tror jo på, hvad folk fortæller mig, ik’. Men det, der kan gå mig på er, at når man bliver set som “hende der ser godt ud”, så forventes der automatisk, at man har masser af selvtillid og selvværd. Så forventes der, at man er hende, der kan gå hen og score den flotte fyr i byen. Så forventes der, at man kan ligne en topmodel på alle billeder og se godt ud i alt, hvad man ifører sig. Så forventes der, at man generelt har det nemt, fordi udseendet jo fikser alt og åbner alle døre. Man kan godt blive ret træt af alle de forventninger.
Jeg er en pige, som interesserer sig for mode, og jeg elsker at shoppe og gøre noget ud af min stil – og når jeg nu er “hende der ser godt ud”, så gør denne interesse mig også til “hende den overfladiske”, fordi mode jo bliver set som noget overfladisk af mange. Hvis man både er pæn og går op i mode, så tænker mange, at man ikke har så meget andet at byde på – åh ja, der findes mange former for fordomme, det her er bare én af dem…
Hvis jeg nu skal være mere konkret i forhold til dette emne, så kan jeg give et par personlige eksempler:
Jeg købte tidligere i år en flot, rød kjole – jeg er generelt ikke en person, der går i rødt (det er vel bare ikke helt min farve), men da jeg så denne kjole, blev jeg nødt til at eje den. Jeg har ikke fået den brugt endnu (udover at vise jer læsere den her på bloggen). Og det er fordi, jeg ved, hvad der bliver forbundet med en rød kjole. Hvis man tager en rød kjole på i byen, så er det fordi man er meget selvsikker. Så er man nemlig hende, der er selvsikker nok til at gå hen til de flotte fyre. Så er man hende, der ikke kunne finde på at give ham den søde nørd en chance, fordi han er jo ikke god nok til mig. Men ved I hvad, jeg VIL rent faktisk gerne give ham den søde nørd en chance – sagen er bare, at jeg jo netop IKKE er selvsikker nok til hverken at score flotte fyre eller søde nørder. Nu lyder det måske som om, jeg er det mest usikre menneske i verden og det er jeg selvfølgelig ikke. Men jeg er nok bare ikke typen, der scorer, fordi jeg er lidt for genert. Jeg er vel typen, der skal scores. Så det vil sige, at den røde kjole har intet at gøre med den person, jeg er; jeg synes jo bare, at den er flot – og jeg synes faktisk, at det er lidt trist, at man skal blive forbundet med hvad et stykke tøj kan symbolisere. Selvfølgelig udtrykker man sin identitet, med det tøj man har på, men tøjet siger trods alt ikke ALT.
Jeg har også oplevet, at folk er blevet overraskede, når jeg har sagt, at jeg er en genert og til tider usikker type – det kan de slet ikke forstå, for jeg ser jo godt ud! Så kan man jo umuligt være usikker, for hele verden er tilgængelig for én (overdrivelse fremmer forståelse), når man har heldet med sig hvad angår udseende… Sådan fungerer det jo bare ikke, og selvom man får at vide, at man ser godt ud, så betyder det ikke, at man får en masse selvtillid af det. Og selvom man er klar over, at man har et pænt udseende, så betyder det ikke, at man HAR en masse selvtillid.
Åh ja, nu er det vel passende at skrive JA, det er så HÅRDT at være lækker! (sagt med glimt i øjet, men også med et lille suk)

Her er kortfilmen så – jeg er ret vild med den! Den er sjov, ironien er genial og den franske accent sætter prikken over i’et. Før jeg så kortfilmen og kun havde set titlen på den, havde jeg helt andre forventninger til den. Ja, de forventninger kan godt være “farlige” generelt…

Hvad synes I om mit indlæg? 🙂
Den lægger lidt op til debat, så skriv endelig hvad I mener om dette emne!
Jeg håber ikke, at det blev et alt for “rodet” indlæg – jeg skrev bare mine tanker ned, sådan som de kom til mig, og det er jo et bredt tema det her, så man kan ende ud i alle mulige retninger. Men håber, at I nød at læse med!

I må have en fortsat god weekend! 🙂

Follow my blog with Bloglovin