BACK FROM BUDAPEST WITH PICTURES
Hej med jer og rigtig god mandag!
Jeg er tilbage fra min tur til Budapest, og i dette indlæg kan I se et udpluk af de mange billeder, jeg fik taget. Jeg fik set alle must-see seværdighederne, og det var alt i alt en dejlig rejse. Jeg var aller mest begejstret for Central Market Hall (et kæmpe marked hvor man kunne finde alt fra friske grøntsager og tørret kød til souvenirs i lange baner) og Citadella inkl. vejen derop; min familie og jeg gik hele vejen op til toppen, og selvom det var lidt udmattende, så var det udsigten værd! Jeg elsker en god udsigt, og det må man sige, at man kan opleve, når man er nået hele vejen op til Citadella.
Jeg nyder at rejse og fotografere mine omgivelser, og jeg må indrømme, at jeg ikke er super tilfreds med at være hjemme igen; hvorfor kan man ikke bare rejse året rundt?! Når “hjemme” betyder jobsøgning, jobsøgning og atter jobsøgning, som betyder håbløshed, fordi det føles umuligt at lande et job, så er der altså ikke det fedeste at komme hjem. Men negativitet hjælper selvfølgelig ikke på noget som helst, og jeg er heldigvis vendt hjem med fornyet energi og masser af skønne minder, som nok skal motivere mig.
Har nogen af jer været i Budapest? Hvilke seværdigheder er jeres favoritter? 🙂
1. Dohány Street Synagogue (Europas største og verdens næststørste synagoge)
2. Opera-bygningen udefra og indefra
3. St. Stephens Basilica
4. Chain Bridge
5. Heroes’ Square
6. View fra bådturen
7. 3-retters (svampesuppe, quesedillas med kylling, vanilje/kakao is med flødeskum, mums!)
8. Hej fra Ungarn 😀
9. Udsigt fra vejen op til Citadella på toppen
10. Citadella
Jeg har også lagt billeder op på både min private instagram (duygz01) og bloggens instagram (metowefashion.dk), som I også kan tjekke ud 🙂
Vi blogges ved!
Tusind tak! <3