PLEASE STOP ANNOYING ME

BEAUTÉ PACIFIQUE FAVOURITES

hudpleje-rensGod aften derude!
Jeg håber næsten, at I allerede kender til Beauté Pacifiques hudplejeprodukter, og hvis ikke så kan I i hvert fald høre lidt om mine to yndlings produkter fra det danske brand i dette indlæg. Jeg fik først øjnene for alvor op for Beauté Pacifique, da jeg for et halvt års tid siden var med til Elle & Dig eventen på Comwell Hotel her i Aarhus. Her fik vi nemlig mulighed for at høre mere om deres hudplejeprodukter, og vi fik også tilbudt at få en hudscanning, hvilket jeg selvfølgelig takkede ja til. Her fandt jeg ud af, at jeg faktisk har flere solskader end jeg lige gik og regnede med, at jeg havde, og det er derfor, at jeg for nyligt er begyndt at bruge én af deres dagcremer. Deres produkter reparerer nemlig solskader, og derudover udsætter den aldersprocesserne og genskaber en sund hud. Ret fantastisk hvis man som jeg har solskader og er begyndt at få de første fine linjer i ansigtet, så er det jo bare med at give Beauté Pacifique en chance.
Indtil videre er jeg i hvert fald superglad for dagcremen, men jeg har ikke brugt den længe nok til, at jeg kan udtale mig om den, så derfor vil jeg hellere anbefale jer to af deres andre produkter i denne omgang: Gentle facial exfoliator og One step / cleansing and moisturizing water. Jeg er ret afhængig af ansigtpeeling, min hud kan slet ikke fungere uden, og jeg har efterhånden prøvet ret mange forskellige af. Denne ansigtspeeling må være favoritten over alle! Den er så blid og lækker at smøre på huden, det føles næsten ikke som peeling, men som en creme. Man får en glat og fugtet hud af denne ansigtspeeling, og kornene i den er så bittesmå, at huden slet ikke bliver rød eller irriteret efter brug. Den er bestemt de 249 kr. værd. Min anden favorit, One step rensevand, har virkelig overrasket mig positivt. Normalt bliver min hud altid udtørret efter at have fjernet min make-up, huden føles stram og jeg får tørre pletter, men det problem har jeg slet ikke længere, efter jeg er begyndt at bruge One step. Det er rensevand med fugtpleje, så min hud føles som den skal, efter jeg har renset mit ansigt om aftenen. Og en ekstra bonus ved denne rensevand er, at man ikke skal skylle sit ansigt eller noget som helst andet efterfølgende (medmindre man er én af dem, som orker tonic og natcreme – not me); det er altså den perfekte makeup-fjerner til dovne piger 😉 One step koster 189 kr., men igen så er dette produkt også alle pengene værd. Det er den bedste makeup-fjerner, jeg har haft, og jeg er sikker på, at jeg kommer til at holde fast i den i meget lang tid.
Har I spørgsmål til produkterne, kan I altid skrive en kommentar herunder.

I må have en fortsat skøn aften og vi blogges ved! 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

PLEASE STOP ANNOYING ME