SUNDAY MOVIES

VISITING CLIMATE PLANET

Climate PlanetGod onsdag fra bloggen!

Igår var jeg forbi Aarhus Havn sammen med en kammerat for at opleve Climate Planet, som først og fremmest er en 40 minutters forestilling, der viser jordens klimaudvikling fra Big Bang til langt ud i fremtiden. Denne forestilling bliver vist inde i en kæmpe jordklode (noget af den ses på billedet foroven) ved hjælp af fire projektorer, der viser satellitbilleder på en meget stor globe, hvor man kan se Jorden fra rummet. Forestillingen giver os facts og fortæller om de fremtidige konsekvenser, vi står overfor, hvis vi bliver ved med at behandle kloden, som vi har gjort indtil nu. Denne forestilling er den største del af Climate Planet-projektet, men udover forestillingen har man, i et område uden for jordkloden, mulighed for at udforske klimarelevante tiltag. Man kan møde Climate Planets samarbejdspartnere, der gerne vil inspirere og give råd/idéer til, hvordan vi hver især kan passe bedre på klimaet, og derudover er der mulighed for rent fysisk selv at blive en del af klimaproblematikken; fx kan man gå igennem en flaskeautomat i “voksenformat” og lære mere om, hvilken forskel det gør, at aflevere sine dåser i flaskeautomater.

Det var helt klart en anderledes kulturoplevelse for mig, og jeg vil især anbefale familier med børn at tage et smut forbi Climate Planet, da det er en sjov måde for børnene at lære om klimaudviklingen, og hvad de selv kan bidrage med for at passe bedre på vores klode.
Hvis I vil vide mere om Climate Planet, kan I læse mere på deres hjemmeside: http://climateplanet.org/

Klimaråd
1: Spar på energien – sluk lyset og standbyknappen på alle elektriske apparater
2: Tag cyklen i stedet for bilen
3: Flere kødfrie dage i ugen
4: Kortere brusebade
5: Aflever dine tomme dåser og flaske – også dem uden pant
6: Benyt dig af genbrugsbutikker
7: Sorter dit affald og aflever så meget som muligt til genanvendelse
8: Køb lavenergi-mærkede elementer til hjemmet og brug LED-pærer
9: Køb kvalitet, der holder længere
10: Køb lokale råvarer

Få flere klimaråd hos Climate Planet 🙂

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

SUNDAY MOVIES