introvert-ekstrovert

Introvert, ekstrovert and a mix

introvert-ekstrovert

Det sidste stykke tid er jeg stødt på en del artikler, indlæg og opslag på flere af de sociale medier, som har at gøre med introverthed og ekstroverthed. Det har sat nogle tanker i gang hos mig, og de tanker vil jeg dele med jer her på bloggen.
Jeg kan passende starte med at fortælle, hvad jeg selv er: jeg er begge dele. I forbindelse med et studiejob for nogle år siden fik jeg taget en personlighedstest, hvor jeg fik at vide, at jeg er 60% introvert og 40% ekstrovert. Hvis jeg nu ikke havde fået taget sådan en test, så ville jeg også selv mene, at jeg var en tand mere introvert end ekstrovert, og det har jeg det helt fint med. Også selvom samfundet (arbejdsmarkedet) foretrækker ekstroverte mennesker – har I nogensinde læst et jobopslag, hvor virksomheden ikke søgte en ekstrovert (udadvendt) person? Det er nærmest gået hen og blevet et hadeord for mig, hvor jeg bliver fyldt med irritation, hver gang jeg støder på ordet ’udadvendt’ i et jobopslag – man skulle næsten tro, at jeg var helt vildt indadvendt, men det er nu egentlig fordi, at jeg synes, der er så mange bedre ord at bruge, og for mig er det efterhånden bare en kliché, at man i et jobopslag skriver ”Vi søger en udadvendt person”.

Noget andet jeg har tænkt på er, at hver gang jeg har læst om det at være introvert/ekstrovert, så er det blevet sat op som om, man kun kan være det ene – hvis man er introvert, er man introvert og hvis man er ekstrovert, er man ekstrovert. Hvorfor kan man ikke være en blanding? For det kan man jo faktisk godt – bare se på mig. Jeg elsker alenetid med Netflix og lydbøger, men jeg elsker også at gå i byen, danse og møde nye mennesker. Jeg får energi af begge dele, og begge dele gør mig glad. Jeg har vist fået slået fast, at jeg er både introvert og ekstrovert, men selvfølgelig er der situationer, hvor jeg ved, at jeg agerer mest som en introvert eller ekstrovert. Det kunne fx være første dag på en ny arbejdsplads eller studie. Der er rigtig mange nye mennesker og nye indtryk at forholde sig til, når man er helt ny et sted, og i sådanne situationer er jeg mest den stille og rolige type, der er god til at lytte. Hvis jeg ikke kender folk så godt, har jeg svært ved at åbne mig op – specielt hvis jeg skal forholde mig til mange mennesker på én gang. Til gengæld er jeg rigtig god til én-til-én-forhold, så jeg foretrækker at lære folk at kende og åbne mig op på den måde. Det var et eksempel på min introverthed. I forhold til min ekstroverte side kan jeg nævne mit behov for at være aktiv og social. Jeg elsker at kaste mig ud i nye ting, nye aktiviteter – kort sagt er jeg meget glad for at opleve. Jeg elsker fredagsbarer og temafester, hvor jeg også kan give lidt slip på min rolige og fornuftige side. For mig handler det om balance. Hvis jeg kun anerkender og dyrker min introverte eller ekstroverte side, bliver jeg ulykkelig. Min omgangskreds har rigtigt meget at sige i forhold til denne balance – det er nok ikke helt tilfældigt, at jeg både har venner og veninder, der er i den ene eller den anden kategori, og det betyder, at jeg har nogen, når jeg har brug for en tur i fredagsbaren, men jeg har også nogen, når jeg har brug for lidt hjemmehygge med en god film.

Jeg kunne nok blive ved med at skrive om dette, fordi jeg synes, at det er et interessant emne, men i denne omgang vil jeg gerne slutte af med at nævne min største inspiration til dette indlæg. Det er den amerikanske iværksætter, Sophia Amoruso, som står bag modevirksomheden Nasty Gal. Jeg har nævnt hende flere gange her på bloggen, fordi hun bare generelt er så inspirerende en person, og jeg kommer helt sikkert til at nævne hende igen. I hendes to bøger ”Girlboss” og ”Nasty Galaxy” nævner hun, at hun er introvert, og det kom som en stor overraskelse for mig. Det, jeg godt kan lide ved hendes historie, er, at hun som introvert har formået at blive en succesfuld iværksætter, som i dag er én af Amerikas rigeste kvinder. De fleste ledere, direktører osv. Er jo faktisk ekstroverte, så jeg har bare været så glad for at læse en succeshistorie, hvor det er en introvert, der når til tops. Det har bestemt heller ikke været nemt for hende, som hun også selv indrømmer, men det handler om viljestyrke og om at tro på sig selv. Som introvert skal man ikke lade som om, man er ekstrovert i håb om at blive succesfuld, for den maske kan de fleste nok se igennem. Det handler vel egentlig om at finde sin egen måde at nå sine mål og gøre tingene på, for det gavner næppe nogen, at man lader som om, man er noget, man ikke er – vi har alle styrker og svagheder, og jo bedre vi kender os selv og disse styrker og svagheder, jo nemmere bliver det for os at forstå hinanden, sælge os selv, og det vi kan og få succes med det, vi går og drømmer om.

Der kom lige en lille ”inspirational talk” her til sidst 😉 Men jeg håber i hvert fald, at I nød at læse med, og at mit indlæg satte nogle tanker i gang hos jer. Del gerne jeres tanker og meninger omkring dette emne med mig, det kunne være interessant med nogle inputs!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar