Naturlig hudpleje til under 30 kr.

Tips og tricks til jobsøgningen

jobsøgning-hjælp-tips

Rigtig god søndag til alle jer derude!

Indlægget i dag handler om jobsøgning med fokus på tips og tricks til at få jobbet. Jeg er på ingen måde en ekspert på området, men jeg har trods alt været ledig i to år, efter jeg blev færdiguddannet, og i de to år har jeg været igennem lidt af hvert og dermed lært en masse, som jeg gerne vil give videre 🙂

Først vil jeg lige nævne min uddannelsesmæssige baggrund: jeg har en bachelor i Engelsk og Journalistisk Formidling og en kandidat i Kultur og Formidling (cand.mag.). Mange virksomheder ved ikke, hvad man kan bruge en person med den uddannelse til, og det gør det til en udfordring for den jobsøgende at lande et job – så man skal være ekstra god til at sælge sig selv, når man ikke er uddannet til noget helt konkret som fx læge, lærer, advokat, salgsassistent m.m.

Det vigtigste, synes jeg, er helt klart at kunne skille sig ud fra mængden, når man søger jobs. Vi er alt for mange humanister, der gerne vil have et job, så det gælder om at vise, at man kan komme med noget, som ingen af de andre kan. En sætning som jeg har hørt alt for mange gange i min arbejdsløshedsperiode var: hvilken værdi kan DU tilføre den virksomhed, du søger job hos? Dét er nemlig helt afgørende for, om du får jobbet eller ej.

Tips til at skille sig ud fra mængden:

  • Drop standard CV’et og få dig et mere kreativt CV, som viser, hvad du kan og hvem du er. Jeg har fået et ret flot CV igennem www.etsy.com, og de er til en helt fair pris, så det kan bestemt anbefales at tjekke siden ud – her er et eksempel på et CV, som man kan købe: CV skabeloner
  • Fremhæv interessante kontraster i dit CV og din ansøgning. Vis, at du er alsidig. Jeg har fx været glad for at bruge sætningen “Unik kombination af blogger og akademiker” i mit CV og mine ansøgninger. Dét er der nemlig ikke mange, der kan skrive, så dermed skiller man sig ud fra mængden. Det, du skriver, skal selvfølgelig også være relevant for det job, du søger. Men hvis du tænker i de baner, altså hvad der gør DIG speciel, så er du allerede kommet langt.
  • Få dig en hobby og lav frivilligt arbejde. Jeg har fx min egen blog, og det er der faktisk mange virksomheder, der synes er fedt. Jeg har søgt mange jobs, hvor arbejdsopgaverne handlede om at skrive en masse tekster – og så giver det ret god mening at have en blog, hvor man kan vise, at man kan finde ud af at skrive, og at man brænder for det. Frivilligt arbejde ser også godt ud på CV’et, og jeg er faktisk blevet kaldt til samtale på baggrund af alt det frivillige arbejde, jeg har lavet – fordi det viser, at man har gåpåmod, og det er en kompetence, som er et plus hos mange virksomheder.

Hvad har jeg ellers af tips?

  • Send din ansøgning afsted i god tid. Og med det mener jeg: send din ansøgning til virksomheden senest 3 dage efter jobopslaget er blevet slået op. Så er der nemlig større sandsynlighed for, at din ansøgning bliver læst, og der er større sandsynlighed for, at du kommer til samtale. Jeg har selv mange gange tænkt, at det er bedst at bruge meget tid på sin ansøgning, men nogle gange kan man også bruge for lang tid på den, og så kommer de andre jobøgende altså foran én, fordi de har været hurtigere til at få sendt deres ansøgning afsted. Der er helt klart en sammenhæng imellem at have været hurtig til at sende sin ansøgning og det at blive indkaldt til samtale.
  • Send en masse uopfordret ansøgninger til virksomheder, der interesserer dig. Jeg har ikke tal på, hvor mange jeg har sendt, og oftest får man positiv respons på dem, så det kan godt betale sig, at bruge krudt på uopfordret ansøgninger. Måske kommer der ikke et job ud af det, men så kan det være, at man får en fed praktik ud af det, og så har man lidt ekstra på sit CV.
  • Husk at holde fri! Ja, vi vil alle gerne have et job, men hvis man glemmer at holde fri fra jobsøgningsjagten, så kan man hurtigt gå død i det… Man fortjener også at holde fri, når man er på dagpenge, for det er noget af det hårdeste at være arbejdsløs – især hvis man har været det længe! Det kan jeg i hvert fald skrive under på.

Det var umiddelbart mine vigtigste tips og tricks til at få et job. Jeg håber, I kan bruge noget af det i jeres egen jobsøgning – og hvis I savner at høre mere omkring jobsøgning her på bloggen, må I sige til! Jeg kan nok altid få sagt en masse om emnet, fordi det har fyldt så meget i hele to år, indtil jeg fik job for et par måneder siden.

Har du også nogle gode tips og tricks til jobsøgningen? Så del dem gerne i kommentarfeltet! 🙂

 

2 kommentarer

  • Aarhuspigen

    Tak! 😀 Nyd din barsel så meget som du overhovedet kan <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt indlæg 🙂 Det er nemlig vildt hårdt at være i dagpengesystem og jobsøgende. Jeg skal i gang med at søge jobs efter barsel og ser ikke ligefrem frem til det.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Naturlig hudpleje til under 30 kr.