3 animationsfilm du skal se i påskeferien

PLAKATERNE I MIT HJEM

DESENIO-plakater-hjem

I dette indlæg viser jer de plakater, der hænger/står rundt omkring i min lejlighed. Jeg bor i en 1-værelses lejlighed, så det er lidt begrænset med hvor mange plakater, man kan have, før det bliver lidt for meget. Jeg er vild med, at man kan få sin personlighed afspejlet i sit hjem igennem den måde, man vælger at indrette på, og for mit vedkommende er det især plakaterne, der siger meget om mig i min lejlighed.

Tre af plakaterne er helt nye, og jeg har lige sat dem i rammer i dag – det er plakaterne med benene, karrusellen og de pink neon-bogstaver.  Alle mine plakater er fra Desenio – er vi ikke enige om, at de altså har de fineste plakater? Der er SÅ mange, jeg godt kunne tænke mig at bestille, men man skal jo begrænse sig, når man ikke har flere værelser at indrette…

Farver, sjov og en tand barnlighed går igen i mit hjem – det kan godt være, at jeg snart bliver 29 år, men jeg tror aldrig, at jeg mister mit indre barn, og det krydser jeg fingre for, at jeg aldrig gør. Det er det, jeg vil vise med de to øverste plakater. Legebarnet i mig kan godt lide karruseller og neon-bogstaver i pink.

Jeg har altid været fascineret af fugle, og hvis jeg kunne blive et dyr for en dag og selv måtte vælge, hvilket dyr det skulle være, så ville jeg uden tvivl vælge en fugl. Fugle er i mine øjne de frieste dyr, og hvis der er noget, jeg vægter højt, så er det følelsen af frihed. Derfor skulle den største plakat i mit hjem selvfølgelig være med fugle!
Plakaten med den sorte ballerina viser femininitet og eftertænksomhed, blomsten noget smukt, men enkelt og de krydsede ben kan jeg ikke helt forklare – da jeg så plakaten, vidste jeg bare, at jeg skulle have den. Der er et eller andet æstetisk coolness over den, som giver mig en følelse af afslappethed, sorgløshed og ubekymrethed, hvilket er noget, jeg også kan identificere mig med.

Jeg har altid været glad for at analysere billeder og tekster i dansk-timerne, det kan man måske godt fornemme i det her indlæg 😀

Hvad synes I om mine plakater, og er I også glade for at have plakater hængende?

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

3 animationsfilm du skal se i påskeferien