AUTUMN OUTFIT INSPIRATION

MY HAIR CARE ROUTINE

hårpleje-rutine

Hej fra bloggen!

Fredag + sol er en helt perfekt kombination, synes I ikke? Især når vi nu er i september måned, men man må sige, at september har vist sig fra sin bedste side – lad os håbe at det fortsætter resten af måneden 🙂

Jeg har planlagt en ny serie med tre indlæg her på bloggen: om min make-up rutine, hårpleje samt ansigtspleje. Jeg synes ikke helt, at min kropspleje er interessant nok til at skrive om på bloggen, men jeg er dog for nyligt begyndt at tørbørste min krop med min ret nye børste fra Karmameju, så det kan være jeg vil lave et indlæg om tørbørstning om et par måneder, når jeg har fået det testet ordentligt på min krop.
Men i dag skal indlægget handle om håret. Jeg er meget glad for de hårprodukter, jeg bruger i øjeblikket, og derfor vil jeg gerne skrive lidt, om hvad jeg egentlig bruger af produkter for at få flot, sundt, blødt og krøllet hår.
1. Granatæble shampoo fra Matas:
Det er en rigtig god shampoo, der giver fugt og pleje til alle hårtyper. Og så er den virkelig billig og velduftende. Det er en shampoo, jeg altid vender tilbage til, efter jeg har prøvet nogle andre shampooer af.
2. Kérastase Nutritive Lait Vital balsam:
Jeg er generelt fan af produkter fra Kérastase – der er en grund til, at det er et mærke, som frisørerne altid anbefaler. Dog er deres produkter i den dyre ende, og det er nok ikke de fleste, der gider at bruge 250 kr. på en balsam… Men hvis man gider, så er denne her rigtig god! Det er en nærende balsam til normalt eller let tørt hår. Jeg elsker mit bløde og velduftende hår efter en omgang balsam, og håret bliver så nemt at rede ud.
3. Kérastase Nutritive Nectar Thermique leave-in:
Denne varmebeskyttende leave-in bruger jeg lige efter, jeg er kommet ud af badet. Den beskytter og glatter håret, og den er et must, hvis man føntørrer sit hår. Jeg bruger den faktisk også de dage, jeg ikke føntørrer mit hår. Jeg fik at vide af min frisør, at den er rigtig god at bruge efter hver vask, ligegyldigt om man skal føntørre, glatte eller krølle sit hår, så derfor bruger jeg den altid.
4. Moroccanoil intense curl cream:
Jeg bruger denne krøllecreme de dage, jeg gerne vil fremhæve mit naturlige fald og mine krøller. Efter at have fået cremen i mine hårspidser, føntørrer jeg håret med diffuseren på med mit hoved nede, og resultatet bliver flot hår med ekstra volume og pænt fald og naturlige krøller, der holder længe.
5. Inca Oil – Pandora Oil – hårolie:
Jeg fik denne lille hårolie i en tidligere goodiebox (et fantastisk forkælelseskoncept i øvrigt!).  Den har anti-frizz control, og så er den selvfølgelig nærende og plejende for håret. Og så dufter den virkelig skønt. Den fungerer nærmest også som en hårparfume. Det er en ret populær hårolie, og jeg har kun hørt gode ting om den fra andre, der også har brugt den.

Det var min rutine inden for hårpleje! Jeg håber,  I har fået noget ud af mit indlæg, og at I vil tage mine anbefalinger af produkter til jer.
Næste gang får I min ansigtsplejerutine – den glæder jeg mig til at dele med jer 🙂

I må have en fantastisk weekend!
Vi blogges ved.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

AUTUMN OUTFIT INSPIRATION