Alle Indlæg Af

Aarhuspigen

Forårstrend // Vævede sko

forår-sommer-sko-vævede

Jeg har spottet en ny forårstrend: smukke vævede sko!

Jeg faldt over dem på Topshops hjemmeside, og det var kærlighed ved første blik. De er lidt specielle, så jeg tænker, at det nogle sko, som man enten elsker eller hader. Jeg er én af dem, som elsker dem, så jeg er gået igang med at overveje hvilket par, jeg skal bestille, næste gang jeg får løn 😉 Jeg hælder mest til det sorte par øverst i højre hjørne.
Jeg er stor fan af nye trends, og hver gang der kommer noget, som man ikke har set meget af før, bliver jeg glad – det er fedt at blive overrasket og spændende at prøve noget nyt. Jeg kan godt lide at skille mig ud med enkelte items, fx med en anderledes taske, specielle øreringe eller med en type sko som man ikke har set i modebilledet før.
Hvordan ville jeg så style vævede sko? Man kan sagtens bruge dem til både fint og hverdagsbrug, så både kjole, nederdel og bukser fungerer til disse sko. Jeg ville dog helst mixe dem med et par denimbukser og en top eller t-shirt for at skabe et mere cool look.

Hvad synes du om de vævede sko? 🙂

jobsøgning-hjælp-tips

Tips og tricks til jobsøgningen

jobsøgning-hjælp-tips

Rigtig god søndag til alle jer derude!

Indlægget i dag handler om jobsøgning med fokus på tips og tricks til at få jobbet. Jeg er på ingen måde en ekspert på området, men jeg har trods alt været ledig i to år, efter jeg blev færdiguddannet, og i de to år har jeg været igennem lidt af hvert og dermed lært en masse, som jeg gerne vil give videre 🙂

Først vil jeg lige nævne min uddannelsesmæssige baggrund: jeg har en bachelor i Engelsk og Journalistisk Formidling og en kandidat i Kultur og Formidling (cand.mag.). Mange virksomheder ved ikke, hvad man kan bruge en person med den uddannelse til, og det gør det til en udfordring for den jobsøgende at lande et job – så man skal være ekstra god til at sælge sig selv, når man ikke er uddannet til noget helt konkret som fx læge, lærer, advokat, salgsassistent m.m.

Det vigtigste, synes jeg, er helt klart at kunne skille sig ud fra mængden, når man søger jobs. Vi er alt for mange humanister, der gerne vil have et job, så det gælder om at vise, at man kan komme med noget, som ingen af de andre kan. En sætning som jeg har hørt alt for mange gange i min arbejdsløshedsperiode var: hvilken værdi kan DU tilføre den virksomhed, du søger job hos? Dét er nemlig helt afgørende for, om du får jobbet eller ej.

Tips til at skille sig ud fra mængden:

  • Drop standard CV’et og få dig et mere kreativt CV, som viser, hvad du kan og hvem du er. Jeg har fået et ret flot CV igennem www.etsy.com, og de er til en helt fair pris, så det kan bestemt anbefales at tjekke siden ud – her er et eksempel på et CV, som man kan købe: CV skabeloner
  • Fremhæv interessante kontraster i dit CV og din ansøgning. Vis, at du er alsidig. Jeg har fx været glad for at bruge sætningen “Unik kombination af blogger og akademiker” i mit CV og mine ansøgninger. Dét er der nemlig ikke mange, der kan skrive, så dermed skiller man sig ud fra mængden. Det, du skriver, skal selvfølgelig også være relevant for det job, du søger. Men hvis du tænker i de baner, altså hvad der gør DIG speciel, så er du allerede kommet langt.
  • Få dig en hobby og lav frivilligt arbejde. Jeg har fx min egen blog, og det er der faktisk mange virksomheder, der synes er fedt. Jeg har søgt mange jobs, hvor arbejdsopgaverne handlede om at skrive en masse tekster – og så giver det ret god mening at have en blog, hvor man kan vise, at man kan finde ud af at skrive, og at man brænder for det. Frivilligt arbejde ser også godt ud på CV’et, og jeg er faktisk blevet kaldt til samtale på baggrund af alt det frivillige arbejde, jeg har lavet – fordi det viser, at man har gåpåmod, og det er en kompetence, som er et plus hos mange virksomheder.

Hvad har jeg ellers af tips?

  • Send din ansøgning afsted i god tid. Og med det mener jeg: send din ansøgning til virksomheden senest 3 dage efter jobopslaget er blevet slået op. Så er der nemlig større sandsynlighed for, at din ansøgning bliver læst, og der er større sandsynlighed for, at du kommer til samtale. Jeg har selv mange gange tænkt, at det er bedst at bruge meget tid på sin ansøgning, men nogle gange kan man også bruge for lang tid på den, og så kommer de andre jobøgende altså foran én, fordi de har været hurtigere til at få sendt deres ansøgning afsted. Der er helt klart en sammenhæng imellem at have været hurtig til at sende sin ansøgning og det at blive indkaldt til samtale.
  • Send en masse uopfordret ansøgninger til virksomheder, der interesserer dig. Jeg har ikke tal på, hvor mange jeg har sendt, og oftest får man positiv respons på dem, så det kan godt betale sig, at bruge krudt på uopfordret ansøgninger. Måske kommer der ikke et job ud af det, men så kan det være, at man får en fed praktik ud af det, og så har man lidt ekstra på sit CV.
  • Husk at holde fri! Ja, vi vil alle gerne have et job, men hvis man glemmer at holde fri fra jobsøgningsjagten, så kan man hurtigt gå død i det… Man fortjener også at holde fri, når man er på dagpenge, for det er noget af det hårdeste at være arbejdsløs – især hvis man har været det længe! Det kan jeg i hvert fald skrive under på.

Det var umiddelbart mine vigtigste tips og tricks til at få et job. Jeg håber, I kan bruge noget af det i jeres egen jobsøgning – og hvis I savner at høre mere omkring jobsøgning her på bloggen, må I sige til! Jeg kan nok altid få sagt en masse om emnet, fordi det har fyldt så meget i hele to år, indtil jeg fik job for et par måneder siden.

Har du også nogle gode tips og tricks til jobsøgningen? Så del dem gerne i kommentarfeltet! 🙂

 

naturlig-billig-budgetvenlig-hudpleje

Naturlig hudpleje til under 30 kr.

naturlig-billig-budgetvenlig-hudpleje

På bloggen i dag handler det om naturlig og budgetvenlig hudpleje: jeg vil gerne dele mine to nyeste køb, som i alt kostede 53 kr. Tidligere på ugen var jeg forbi Normal-butikken, hvor man jo efterhånden kan finde alt, hvad man mangler – jeg skulle kigge lidt, for at se hvad de havde, fordi jeg ikke har været derinde i et par år, og jeg kunne heldigvis godt styre mig, så kom ikke ud fra butikken med alverdens ting 😉

Jeg har hørt om mærket Amie før fra andre bloggere, og da jeg faldt over deres produkter, tænkte jeg, at jeg lige ville købe noget for at prøve det af – jeg købte en Deep Pore Exfoliating Polish til kun 28 kr., og det jeg allerbedst kan lide ved dette produkt er, at udover det næsten ikke koster noget, så er det et helt naturligt produkt; det vil sige, at det er fri for parabener og alt det, man bør undgå, så man kan have god samvittighed, når man smører cremen på huden.
Denne polish fungerer som en helt almindelig scrub. Jeg bruger min i badet, fordi det er nemmere at vaske produktet af ansigtet, mens man er i bad. Den er mild ved huden, og den efterlader ikke huden helt stram og tør som mange andre scrubs gør. Det kan altså godt betale sig at købe de billigere produkter engang imellem!

Det andet naturlige produkt, jeg fik købt i Normal, er en fugtgivende Aloe Vera body cream. Det er en let og plejende creme, der trænger hurtigt ind i huden, og så er det også værd at fremhæve, at den både er allergi-certificeret, svanemærket og har modtaget den blå krans fra Astma-Allergi Danmark. Endnu et produkt man kan bruge med god samvittighed. Denne creme med 200 ml kostede ikke mere end 25 kr. I de perioder man skal spare lidt på pengene, kan man sagtens kigge forbi Normal, som har et større udvalg af lækre produkter – og det er dejligt, at der også er noget for os, som går op i at bruge naturlige produkter 🙂

Har du prøvet disse produkter, eller kan du anbefale andre både naturlige og budgetvenlige produkter?

spisebord-mann-design

STILFULDE SPISEBORDE // MANN DESIGN

spisebord-mann-design

Rigtig god onsdag aften her fra bloggen 🙂

Jeg skriver normalt ikke vanvittigt meget om emner, der er relateret til hjem/bolig, men det har jeg det sidste stykke tid haft tanker om at lave om på – og det starter i dag!

Jeg er blevet introduceret for Mann Designs meget flotte spiseborde, og en dag kunne jeg virkelig godt tænke mig at skifte mit hvide IKEA bord ud med et lige så elegant og stilfuldt bord fra Mann Design. I ovenstående collage kan I se mine 4 favoritter, men I kan se mange flere borde på deres hjemmeside.
Det runde bord ville passe perfekt ind i min lille, hyggelige lejlighed, og jeg synes, at det er super flot med et bord, der er fremstillet i fineret valnød, der er spejllagt. De tre andre borde er mindst lige så flotte som det runde, men de egner sig dog lidt mere til familier, så de kommer nok til at optage for meget unødig plads i en single kvindes hjem 😉

Mann Design håndbygger og designer mange forskellige slags spiseborde (og mange andre typer borde) efter ønske; det vil sige, der bliver aldrig lavet borde, der er helt ens – de er alle helt unikke. Så hvis man godt kan lide at skille sig ud med sin boligstil, og gerne vil eje noget, som ingen andre har, så er det en god idé at tjekke Mann Design ud på linket her: http://manndesign.dk/spiseborde/

Kender du Mann Design og hvad synes du om spisebordene?

Indlægget er skrevet i samarbejde med Mann Design (sponsoreret)

 

Februars modefavoritter

forår-sommer-mode-2018-outfit

Det er alt for længe siden, jeg har lavet collager, så jeg tænkte, at det var på tide med et indlæg, hvor jeg viser nogle af mine favorit items, som jeg meget gerne vil eje! 🙂

Zalando er altid et godt sted at lede efter inspiration til outfits, og jeg falder altid over noget, jeg kan lide, når jeg besøger deres hjemmeside. Idag er ingen undtagelse! Jeg fandt ovenstående 8 items, og nu går jeg lidt og overvejer, om jeg skal klikke en ting eller to hjem – jeg er ret sikker på, jeg gerne vil have de hvide sneakers fra New Balance (dem øverst til højre), da jeg efterhånden længe har ledt efter de perfekte, hvide sneakers, og da jeg så disse fra New Balance, tænkte jeg This is it, jeg har fundet dem!  Men alle de andre items i mine collager er jo også klikke-hjem-værdige, så det er altså svært at begrænse sig…. Men der er heller ikke alt for længe til min fødselsdag, så det kan da være, jeg skal ønske mig nogle af tingene.

Jeg er helt vild med den sommerlige kjole med blomster fra Samsøe & Samsøe, og jeg er især vild med, at de matcher Calvin Klein badesandalerne med den orange farve. Den prikkede buksedragt fra Dorothy Perkins er virkelig cute, og det kunne se så fint ud at kombinere den med et par hvide sneakers.  Den stribede slå-om-kjole er simpelthen så fin, jeg er specielt vild med dens udskæring, og sammen med de lækre stiletter (som er perfekte i højden) kunne man få et ret flot look til fx en fødselsdag. Jeg er kæmpe fan af sporty fashion, og min Adidas-kærlighed vokser sig større dag for dag. Jeg siger i hvert fald ikke nej til endnu en kjole fra Adidas, og selvom jeg har det lidt stramt med at kombinere flere sportsmærker i ét outfit, så synes jeg faktisk, at Adidas kjolen passer ret godt sammen med de hvide sneakers fra Converse – et sporty, men feminint look er lige noget for mig!

Hvilke items/sæt kan I bedst lide? 🙂

TOP 4 NEGLELAKKER

bedste-neglelak

Rigtig god søndag derude!

Jeg bruger ugens sidste fridag på oprydning/rengøring, Sex and the city på HBO, blog-opdatering, ansigtsmasker og bare masser af afslapning inkl. yoga senere – så det bliver en skøn, stille og rolig søndag. Hvad bruger I jeres søndag på?

Jeg har i dag besluttet mig for at skrive et lille indlæg om mine yndlings neglelakker: min top 4. Jeg har efterhånden prøvet virkelig mange forskellige mærker, og nogle er selvfølgelig bedre end andre. Så i dette indlæg vil jeg fremhæve de 4 mærker, som har imponeret mig mest, når det kommer til holdbarhed, børste og hvor nem lakken er at lægge på neglen.

Hvis man er lige så stor fan af neglelakker, som jeg er, så er det jo et must at have mindst én lak fra Chanel. Denne ‘Orange Fizz’ neglelak købte jeg tilbage i gymnasiet, så den er ret gammel, men jeg fik den faktisk brugt både i løbet af min gymnasie- og universitetstid. Så den har jo nærmest holdt en evighed, og der har slet ikke været nogen forandring i konsistensen – nogle neglelakker bliver lidt klumpede og klistrede i konsistensen efter noget tid, men det gør Chanels lakker altså ikke: det er en enormt god neglelak, som holder år efter år, så den er klart de 190 kr. værd. Derudover er dens børste tynd og rigtig god til at lægge lakken på neglene, uden at man kommer til at få neglelak på huden omkring neglene.

Den bedste af det billigste neglelakker jeg har prøvet, må uden tvivl være den fra H&M. Det kan godt være, at den ikke holder i mange, mange år som Chanels neglelakker, men det behøver den heller ikke til den lave pris. Der er SÅ mange smukke farver at vælge imellem hos H&M, og det føles næsten som at være i en slikbutik, hvor der bare er alt for mange valg, og det bliver svært at begrænse sig. Jeg synes, at neglelakken har en helt fin holdbarhed og den er også ret nem at påføre neglen, så det er klart værd at besøge H&M, hvis man ønsker en god neglelak til en billig pris.

Neglelakken med den bedste børste må være min neglelak fra Ellos. Det er den fineste tynde børste, som let og elegant påfører lakken på neglen. At lægge neglelak føles som en leg med denne børste, og jeg synes virkelig, at resultatet bliver tilfredsstillende, både fordi børsten og selve lakken spiller godt sammen. Jeg havde absolut ingen forventninger til denne lak, fordi Ellos jo ikke er kendt for deres neglelakker, men jeg blev meget positivt overrasket!

Her til sidst vil jeg rose min nyeste neglelak, som er fra & Other Stories. Den minder ret meget om Chanels design, og det er i mine øjne det perfekte neglelak-design. Da jeg så denne farve samt designet i butikken, blev jeg nødt til at købe neglelakken som en lille gave til mig selv. Det, der gør denne neglelak speciel, er børsten. Jeg har aldrig set en lignende børste, men den fungerer rigtig godt, og det er jo det vigtigste. Den er lidt tyk og så er den kort. Så kort, at jeg faktisk troede, at den var knækket, da jeg først så den 😀 Men den tykke, korte børste er faktisk rigtig god til at få lakken på neglen på en meget nem og pæn måde. Og så er jeg også helt tilfreds med holdbarheden!

Jeg håber, jeg har inspireret jer med mine neglelak-anbefalinger 🙂 Hvilke neglelakker er jeres yndlings?

Sporty & Feminine Style // Footway.dk

 footway.dk-outfit-ootd Sponsoreret indlæg i samarbejde med Footway.dk // Skoene kan købes HER

Rigtig dejlig søndag til jer, der læser med!

Igår var jeg forbi en veninde til lidt te og hyggesnak og i den forbindelse fik jeg taget et par outfit-billeder til bloggen. Jeg har i et stykke tid nu villet vise jer min velourkjole fra Adidas, og jeg er selv ret vild med denne styling, hvor jeg mikser noget sporty med noget feminint, dvs. kombination af Adidas kjole og vinter-sneakers med en blondetrøje.

Mine sko er helt nye, og jeg har fået dem i gave fra Footway.dk. De er fra Vagabond, og er virkelig behagelige og varme at have på. Der er lækkert og blødt uld-for indeni, så de egner sig perfekt til om vinteren. Jeg har altid været vild med Vagabonds sko, og år efter år ender jeg altid med at købe et par fra mærket – de rammer lige min stil, og så er det altid sko i god kvalitet, som ikke koster flere tusind kroner. Footway.dk har mange sko fra alverdens mærker, men hvis du ligesom jeg er helt vild med Vagabond, så kan du tjekke deres udvalg ud lige her: Vagabond Damesko Footway.dk.

Da jeg bestilte disse sko (plus et par gummistøvler) hos Footway.dk, fik jeg allerede besked om, at mine sko var klar til afhentning på posthuset dagen efter – aldrig har jeg før bestilt noget, og allerede modtaget det et døgn efter! Så de er virkelig hurtige hos Footway.dk, så hvis du er en utålmodig type, kan du med fordel shoppe dine sko hos dem – og så er deres priser altså også ret gode, så det er jo win win. Derudover bliver skoene leveret i deres æsker og i en stor pose, så hvis du bestiller mere end et par sko, skal du ikke være nervøs for, om du kan bære dem hjem – det kan du uden problemer.
Jeg havde en superpositiv shoppingoplevelse med Footway.dk, så jeg kunne godt forestille mig, at det ikke er sidste gang, jeg shopper hos dem – og det er ikke noget, jeg bare siger, fordi det er et sponsoreret indlæg; alt hvad jeg skriver på min blog, er altid 100% mine egne meninger.

Hvad synes I om mit sporty/feminine outfit og ikke mindst mine nye sko? 🙂