Browsing Tag

lip scrub

SCRUBS TIL LÆBER OG NEGLE // ESSENCE

lip-nail-scrub-essence
Rigtig god lørdag til alle! Jeg håber, I har jer en skøn weekend, hvor I får nydt det dejlige vejr. Jeg har ikke fået nydt det så vanvittig meget desværre – men jeg skal til fødselsdagsfest lige om lidt, så det skal nok blive en god lørdag alligevel 🙂

For to uger siden var jeg i Flensborg med min familie – vi tager afsted et par gange om året, hvor jeg får shoppet beauty-produkter og alt muligt andet forskelligt. Oftest ting som man ikke kan købe herhjemme. I dette indlæg kan I læse om to af mine køb fra Essence: Honey Care smoothing nail & cuticle scrub samt en lip peeling. Jeg har testet begge og det ene produkt er jeg ret begejstret for, mens jeg ikke er specielt imponeret over det andet produkt…

Jeg har altid haft meget(!) tørre læber, og jeg har efterhånden prøvet ALT for at komme permanent af med den tørre overflade. Nogle produkter har virket bedre end andre, og et af de produkter som har virket ret godt på mine læber, er denne læbescrub. Den er lidt blød i konsistensen, så det er som om den smelter lidt på læberne, når man bruger den – så den bliver sikkert brugt op alt for hurtigt, desværre. Men jeg er vild med de små korn på mine læber, som blidt peeler og gør mine læber pæne og klar til en læbestift efterfølgende. Og så kostede den ikke mere end ca. 7 kr., det er jo lidt vildt. Man kan altså falde over nogle ret gode tilbud i Flensborg, jeg siger det bare.
Honey Care scrubben til negle og neglebånd føles som en lækker forkælelse, men forkælelsen varer ikke længe, for jeg synes ikke, at mine negle/neglebånd får noget ud af denne scrub… Scrubben har en god, mild duft og den har en lidt speciel, gele-agtig konsistens, så det er lidt sjovt at putte på sine negle/neglebånd, men efter at have skyllet scrubben af med vand, er man efterladt med en lidt tom følelse, hvor der ikke rigtigt er sket en forbedring – måske skal man bare bruge den regelmæssigt over en længere periode? Jeg ved det ikke, men lige nu er jeg i hvert fald ikke spor imponeret. Måske er det også lidt unødvendigt med scrubs til negle/neglebånd – nogle gange kan beauty-verdenen godt tage overhånd, hvor der bliver lavet ligegyldige produkter 😉

Kender I disse produkter fra Essence? 🙂