Browsing Tag

mads nørgaard

New in: Mads Nørgaard Copenhagen mobilcover

Køb HER:

For ca. to måneder siden fik jeg min første iPhone. En iPhone 6. Jeg troede aldrig, det skulle ske, fordi jeg altid har været en Android-pige (Samsung Galaxy)… I starten var jeg meget skeptisk, og troede ikke på, at jeg nogensinde ville vænne mig til den, men nu må jeg nok erkende, at de iPhones faktisk er helt okay! For en uges tid siden fik jeg langt om længe købt et cover til den, og valget faldt på ovenstående cover fra Mads Nørgaard Copenhagen. Jeg blev straks vild med dets farvekombination – det er ikke en kombi, man ser tit. Lilla og rød fungerer ret godt sammen, synes jeg. Det er et blødt silikone-cover, som er det materiale, jeg foretrækker til mobiltelefoner, og så er det jo lidt cool, at have et cover fra Mads Nørgaard – og det allerbedste ved det hele er, at det kun koster 99 kr.! Det overraskede mig meget med den billige pris, men det er nok også derfor, at coveret er udsolgt på Mads Nørgaards hjemmeside… MEN til gengæld kan det bestilles på både Bahnes og Magasins hjemmeside, så det er jo perfekt.

Hvad synes I om coveret og hvilke typer covers foretrækker I selv? 🙂

I må have en fortsat skøn søndag med masser af afslapning og måske noget VM? Jeg er i hvert fald i fuld gang med at se dagens første kamp, og der er to mere efterfølgende – jeg troede aldrig, jeg skulle blive så hooked på at følge med, men sådan går det åbenbart, når man melder sig til VM-spil på arbejde, og man af den grund bliver NØDT til at følge med. Så er det godt, at der også er noget pænt at kigge på engang imellem (Schweiz’ målmand er FLOT) 😉

Vi blogges ved!

madsnørgaard-sommer-mode-tøj

MADS NØRGAARD BRINGS BACK SUMMER

madsnørgaard-sommer-mode-tøj

Shop Mads Nørgaard nyheder her: Mads Nørgaard new arrivals

Har I set Mads Nørgaards seneste kollektion for kvinder? Hvis ja, så håber jeg, at I er mindst lige så begejstret for den som jeg er og hvis nej, så kan I få et glimt af kollektionen i min collage, hvor jeg har samlet nogle af mine favoritter. Jeg har aldrig været kæmpestor fan af Mads Nørgaards populære striber, men nu hvor han gentænker trenden, er jeg blevet fanget af den, og den går lige i hjertet på mig. Striber er også én af de trends, der aldrig går af mode, og de fleste har nok et eller andet med striber i sit klædeskab; det er en basic, safe item, som du kan hive frem de dage, hvor du har tøjkrise. Jeg går selv sjældent i noget stribet, men nu hvor Mads Nørgaards nye kollektion er landet, får jeg lyst til kun at gå med striber! Jeg er vild med, at han med denne kollektion fornyer sig selv med de både farverige og bredere striber. Og så er jeg altså også ret glad for den gule farve, som går igen i mange af hans nye styles… OG er gul og lyserød ikke også bare et ret godt match?! Det synes jeg i hvert fald. Kjole nr. 2 i collagen prøvede jeg i Magasin for et stykke tid siden, og den er virkelig superfin. Den kunne jeg godt finde på at forkæle mig selv med.
Hvis man skulle være i tvivl, så er jeg ret glad for, at Mads Nørgaard har valgt at modernisere de klassiske striber – det kan kun være godt med gentænkning og fornyelse engang imellem. Så mangler det bare at blive sommer, så man kan vise lidt gylden hud frem i de flotte farver og striber!

Hvad synes I om Mads Nørgaards seneste kollektion? Og er I generelt glad for striber eller ej?

Ha’ en fortsat skøn mandag – vi blogges ved! 🙂