Browsing Tag

Magasin

ELLE&DIG 2017

elle-aarhus-outfit-mode        

Rigtig god mandag derude! 🙂

Jeg lovede på min instagram, at jeg ville opdatere bloggen i dag med billeder fra gårsdagens event “Elle&Dig” – så her er de billeder, jeg fik taget udover mobilbillederne (som allerede er lagt op på min intagram @metowefashion.dk). Lidt stemningsbilleder og billeder af mit outfit. Det er første gang, jeg har min slå-om-kjole på, og selvom den er en lille smule for stor, så er jeg virkelig glad for den. Den er fra Just Female (kollektionsprøve), og kostede kun 150 kr., så det var et ret godt shoppingfund!
Men lidt om selve eventen: Jeg har været med til Elle&Dig alle tre år, så det er blevet en novembertradition for mig at deltage. Det er et virkelig hyggeligt søndagsevent, som varer i ca. 6 timer – 6 timer med mode, skønhed, livsstil, shopping og meget mere i selskab med ELLE -redaktionen og andre modeinteressede mennesker. Det har været en succes alle tre år, og jeg regner med at deltage igen næste år. Eventen finder sted i novembermåned i både Århus og København – til de af jer, der godt kunne tænke sig at være med næste år.
Søndagen bestod bl.a. af foredrag af modebossen Uffe Buchard, som fortalte om sin nye bog “Blomst”, og det var klart et af højdepunkterne for mig – jeg har altid været stor fan af ham, men jeg vidste faktisk ikke, hvor sjov en mand han er – han er bestemt en underholdende og charmerende foredragsholder! Derudover var der foredrag om fremtidens boligtrends (fx er hvide vægge et no go og man skal vælge mørke møbler i stedet for lyse)  og der var forskellige sessions om mode, hår, skønhed og cocktails. Det var 6 meget inspirerende timer, hvor man blev forkælet med god frokost, dessert, snacks og en goodiebag.

Har nogen af jer været med til Elle&Dig før? 🙂

madsnørgaard-sommer-mode-tøj

MADS NØRGAARD BRINGS BACK SUMMER

madsnørgaard-sommer-mode-tøj

Shop Mads Nørgaard nyheder her: Mads Nørgaard new arrivals

Har I set Mads Nørgaards seneste kollektion for kvinder? Hvis ja, så håber jeg, at I er mindst lige så begejstret for den som jeg er og hvis nej, så kan I få et glimt af kollektionen i min collage, hvor jeg har samlet nogle af mine favoritter. Jeg har aldrig været kæmpestor fan af Mads Nørgaards populære striber, men nu hvor han gentænker trenden, er jeg blevet fanget af den, og den går lige i hjertet på mig. Striber er også én af de trends, der aldrig går af mode, og de fleste har nok et eller andet med striber i sit klædeskab; det er en basic, safe item, som du kan hive frem de dage, hvor du har tøjkrise. Jeg går selv sjældent i noget stribet, men nu hvor Mads Nørgaards nye kollektion er landet, får jeg lyst til kun at gå med striber! Jeg er vild med, at han med denne kollektion fornyer sig selv med de både farverige og bredere striber. Og så er jeg altså også ret glad for den gule farve, som går igen i mange af hans nye styles… OG er gul og lyserød ikke også bare et ret godt match?! Det synes jeg i hvert fald. Kjole nr. 2 i collagen prøvede jeg i Magasin for et stykke tid siden, og den er virkelig superfin. Den kunne jeg godt finde på at forkæle mig selv med.
Hvis man skulle være i tvivl, så er jeg ret glad for, at Mads Nørgaard har valgt at modernisere de klassiske striber – det kan kun være godt med gentænkning og fornyelse engang imellem. Så mangler det bare at blive sommer, så man kan vise lidt gylden hud frem i de flotte farver og striber!

Hvad synes I om Mads Nørgaards seneste kollektion? Og er I generelt glad for striber eller ej?

Ha’ en fortsat skøn mandag – vi blogges ved! 🙂

ELLE & DIG // AARHUS

beautepacificue cocktail-elle&dig comwellaarhus elle&dig-velour-zalando elle-outfit-posy-blomster ellos-home ghd-hair-elle

Rigtig god mandag til alle jer, der læser med! 🙂

Igår var jeg til et 6-timers arrangement på Comwell Hotel i Aarhus. Arrangementet hedder “Elle & Dig”, og det er magasinet Elle, som står bag det. Jeg var også afsted sidste år, og jeg var virkelig glad for at være en del af sådan en hyggelig dag med masser af inspiration, så derfor ville jeg selvfølgelig gerne afsted igen i år.
Dagen bestod af forskellige foredrag om mode, skønhed, hårstyling, cocktails og sundhed, derudover var der tid til shopping i de mange stande, og så var der lækker frokost samt dessert. Ved Beauté Pacifiques stand kunne man få lavet en hudanalyse og derefter få anbefalet produkter til ens hud; det var superfint at prøve, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg skal købe nogle af deres produkter på et tidspunkt. Jeg fik et vigtigt tip med, som jeg vil give videre: Husk at kigge efter A vitamin næste gang I shopper dagcreme! Det er åbenbart en meget vigtig ingrediens i forhold til dybdegående pleje af huden.
Men hvad fik jeg så shoppet? Jeg fik købt Pernille Teisbæks nye bog “Dress Scandinavian”, som jeg glæder mig meget til at læse, og så fik jeg købt en shampoo fra Purely Professional, som er et mærke, der fås på Apoteket. Der var rabatter på alt i shopping-områderne, så det var jo ret lækkert!
Det bliver en meget lang stil, hvis jeg skal skrive om alt fra denne Elle-dag, men jeg vil i hvert fald slutte af med at sige, at arrangementet var pengene værd, og det var simpelthen den hyggeligste søndag, jeg længe har haft. Uh og når ja! Vi fik selvfølgelig også en fantastisk goodiebag til aller sidst. Den bestod bl.a. af en læbestift fra MAC, hårspray fra ghd, Elle magasin, hårprodukter fra Purely Professional, dagcreme fra Beauté Pacifique, en parfumeprøve fra Zarkoperfume (Pink Molecyle er seriøst én af de bedste dufte nogensinde, prøv lige at dufte til den næste gang du skal ud at kigge på parfumer!) og lidt andet godt.

Jeg håber, at I kan lide billederne, og at jeg har fristet jer til at tage med til Elle&Dig næste år 😉 På instagram har jeg lagt lidt flere billeder op så tjek dem evt. ud her: www.instagram.com/duygz01

Vi blogges ved!

 

 

NEW IN // GOLD RING FROM PILGRIM

SONY DSC

God lørdag til alle jer, der læser med!

For et par uger siden var jeg forbi Pilgrim i Magasin for at tjekke de mange tilbud ud, og jeg fandt ovenstående ring til en rigtig fin pris. Pilgrim er mit absolut yndlingsbrand inden for smykker; jeg kan altid (!) finde noget at købe hver gang, jeg besøger deres butikker. Det er også det perfekte sted at shoppe gaver til sin mor, søster eller veninde; virkelig mange af mine gavekøb har været fra Pilgrim.
Ringen her faldt jeg for pga. dens detaljer. Jeg har tænkt mig at sætte den sammen med en helt enkel guldring; den ene ring på ringfingeren og den anden på pegefingeren. Jeg har et eller andet for fingerringe, og man kan sjældent spotte mine fingre uden en eneste ring.

Hvad synes I om min nye ring og shopper I også ofte smykker i Pilgrim? 🙂

CRUSHING ON MOCKBERG WATCHES

elelee

Billeder fra Urkompagniet.dk // Pris: 1299 kr.

I kender vel følelsen af, at man får øje på noget smukt, og man tænker, at man bare bliver NØDT til at eje det; sådan har jeg det i øjeblikket med Mockberg ure. Jeg fik øje på det svenske mærke på min tur igennem Magasin (samme dag som jeg også fik et crush på Billi Bis skokollektion – alt for mange smukke og dyre ting på én dag!), og det er et mærke, jeg er ret glad for at have opdaget.
Mockberg uret er ikke typisk klassisk, jeg synes, at det har noget kant, som mange ure ikke har; det klassiske og feminine kombineret med lidt råt, som giver det kant, er lige dét, jeg godt kan lide. Derfor er jeg blevet fan af Mockberg. Jeg tror ikke, jeg har gået med ur siden jeg gik i folkeskolen, og det er netop fordi, jeg er ret kræsen, når det kommer til ure. Men nu kunne jeg godt overveje at gå med ur igen 🙂

Hvad med jer, er ure en del af jeres stil? Og hvad synes I om dem fra Mockberg?

FRIDAY I’M IN LOVE WITH: MAGASIN KIMONOS

God fredag til alle jer, der læser med! Denne fredag er jeg forelsket i kimonoer fra Magasins eget mærke. De er virkelig flotte og elegante, og der er mange forskellige at vælge imellem. I kan se mine tre favoritter forneden 🙂
Jeg har aldrig været typen, der sad med kimono ved morgenbordet, men hver gang jeg har set den skønne Blair Waldorf (fra Gossip Girl) gøre det, har jeg tænkt, at jeg bliver nødt til at eje en lækker, feminin kimono, jeg kan rende rundt i derhjemme. Hvis man er modig, kan man jo også bruge dem uden for hjemmet – den sorte ville fx være ret flot til en night out, hvis man sætter den sammen med de rette smykker.

Har I også en svaghed for kimonoer og hvad synes I om de tre, jeg har valgt ud? 🙂

kimonoer

1// Magasin botanic kimono 2// Magasin Cassandra kimono 3// Magasin Kimmie kimono

Følg bloggen på Facebook

WHAT TO DO ON A SUNDAY

wwww
Kender I det med ikke at have en idé om, hvad man skal bruge sin søndag på? Det gør I nok – i hvert fald hvis I er single 😉
Min mening er, at hvis man keder sig, så er man bare ikke kreativ nok. Men nogle gange forsvinder den kreativitet altså bare, og så sidder man og tænker “nå, what to do?”. Jeg er for det meste god til at være kreativ, men engang imellem kunne jeg godt bruge lidt inspiration til, hvad jeg lige kunne lave på en søndag. Derfor kommer der nu en lille guide til jer, der har det på samme måde som mig.

1) Den uundgåelige: Netflix! Jeg har set så meget Netflix i et godt stykke tid nu, og derfor bliver jeg nok snart nødt til at skifte over til HBO. Så Netflix + HBO = dejligt tidsfordriv. Jeg har for nyligt set filmene Frances Ha og The Perks Of Being a Wallflower på Netflix, og de er fantastiske! Især den sidstnævnte. SE DEN!

2) Læs blogs! Det er altid hyggeligt at læse med på blogs, synes jeg. Jeg er ikke fast følger af så forfærdeligt mange blogs, for det meste er det meget tilfældigt, hvilke blogs jeg lige klikker mig ind på. Men her er to blogs, som jeg vil anbefale jer at tjekke ud: www.stine-ebbesendahl.dk og www.lovealittle.dk – to søde bloggerpiger, der er passionerede omkring deres blogs.

3) Læs bøger! Jeg er ikke selv den bedste til at få læst bøger. Jeg er typen, der er for utålmodig til at læse en roman på 500 sider. Jeg læser måske halvdelen, og så ender jeg med at læse slutningen, fordi jeg ikke kan vente med at finde ud af, hvordan den ender. Så derfor er jeg faktisk mere til noveller, digte og værker, hvor man ikke nødvendigvis skal læse det fra start til slut, som fx fællesbogen “Frit Flet” af Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup. Den kan man læse som man vil, og man kan også sagtens springe sider over, hvis man har lyst.

4) Læs magasiner! Jeg er kæmpe fan af magasiner. Jeg har, lige siden jeg var barn, brugt maaange penge på dem. Jeg elsker alle modemagasiner; Vogue køber jeg sjældent, fordi de er ret dyre, men ellers er Costume, ELLE, COVER, Eurowoman og Note Magazine også rigtig gode magasiner. Jeg synes, at sidstnævnte skiller sig lidt ud fra de andre modemagasiner, fordi det ikke bare er et modemagasin: det er lige så meget et kulturmagasin med velskrevet, dybdegående tekster.

5) Hør musik! Du vil jo gerne høre Justin Biebers nye album, så hvorfor ikke bare bruge noget af din søndag på det? 😉 Jeg var engang anti-Bieber, men nu er jeg altså lidt fan. “Sorry” er stadig god, og derudover er jeg også begyndt at høre “Company” ret meget.

6) Gå en tur! Jeg kan bedst lide at gå tur, hvis det regner. Regnfulde dage er så hyggelige, og jeg synes at naturen er så pæn i regnvejr – derfor kan jeg også godt lide at tage billeder af den, når jeg er ude at gå tur.

7) Shop (online)! Shop online hvis vejret er skidt, og shop i fysiske butikker, hvis vejret er okay! Shopping kan man aldrig blive træt af 😉

8) Og her kommer de mindre sjove: Man kunne jo også tage et smut i fitness centret (det ender jeg faktisk tit med at gøre om søndagen) eller ordne praktiske ting. Vasketøj og rengøring ordner jo desværre ikke sig selv.

Hvis indlægget kunne inspirere jer bare en smule, er jeg mere end tilfreds. I må have en skøn søndag! 🙂

Følg bloggen på Facebook