Browsing Tag

outfit

Februars modefavoritter

forår-sommer-mode-2018-outfit

Det er alt for længe siden, jeg har lavet collager, så jeg tænkte, at det var på tide med et indlæg, hvor jeg viser nogle af mine favorit items, som jeg meget gerne vil eje! 🙂

Zalando er altid et godt sted at lede efter inspiration til outfits, og jeg falder altid over noget, jeg kan lide, når jeg besøger deres hjemmeside. Idag er ingen undtagelse! Jeg fandt ovenstående 8 items, og nu går jeg lidt og overvejer, om jeg skal klikke en ting eller to hjem – jeg er ret sikker på, jeg gerne vil have de hvide sneakers fra New Balance (dem øverst til højre), da jeg efterhånden længe har ledt efter de perfekte, hvide sneakers, og da jeg så disse fra New Balance, tænkte jeg This is it, jeg har fundet dem!  Men alle de andre items i mine collager er jo også klikke-hjem-værdige, så det er altså svært at begrænse sig…. Men der er heller ikke alt for længe til min fødselsdag, så det kan da være, jeg skal ønske mig nogle af tingene.

Jeg er helt vild med den sommerlige kjole med blomster fra Samsøe & Samsøe, og jeg er især vild med, at de matcher Calvin Klein badesandalerne med den orange farve. Den prikkede buksedragt fra Dorothy Perkins er virkelig cute, og det kunne se så fint ud at kombinere den med et par hvide sneakers.  Den stribede slå-om-kjole er simpelthen så fin, jeg er specielt vild med dens udskæring, og sammen med de lækre stiletter (som er perfekte i højden) kunne man få et ret flot look til fx en fødselsdag. Jeg er kæmpe fan af sporty fashion, og min Adidas-kærlighed vokser sig større dag for dag. Jeg siger i hvert fald ikke nej til endnu en kjole fra Adidas, og selvom jeg har det lidt stramt med at kombinere flere sportsmærker i ét outfit, så synes jeg faktisk, at Adidas kjolen passer ret godt sammen med de hvide sneakers fra Converse – et sporty, men feminint look er lige noget for mig!

Hvilke items/sæt kan I bedst lide? 🙂

Sporty & Feminine Style // Footway.dk

 footway.dk-outfit-ootd Sponsoreret indlæg i samarbejde med Footway.dk // Skoene kan købes HER

Rigtig dejlig søndag til jer, der læser med!

Igår var jeg forbi en veninde til lidt te og hyggesnak og i den forbindelse fik jeg taget et par outfit-billeder til bloggen. Jeg har i et stykke tid nu villet vise jer min velourkjole fra Adidas, og jeg er selv ret vild med denne styling, hvor jeg mikser noget sporty med noget feminint, dvs. kombination af Adidas kjole og vinter-sneakers med en blondetrøje.

Mine sko er helt nye, og jeg har fået dem i gave fra Footway.dk. De er fra Vagabond, og er virkelig behagelige og varme at have på. Der er lækkert og blødt uld-for indeni, så de egner sig perfekt til om vinteren. Jeg har altid været vild med Vagabonds sko, og år efter år ender jeg altid med at købe et par fra mærket – de rammer lige min stil, og så er det altid sko i god kvalitet, som ikke koster flere tusind kroner. Footway.dk har mange sko fra alverdens mærker, men hvis du ligesom jeg er helt vild med Vagabond, så kan du tjekke deres udvalg ud lige her: Vagabond Damesko Footway.dk.

Da jeg bestilte disse sko (plus et par gummistøvler) hos Footway.dk, fik jeg allerede besked om, at mine sko var klar til afhentning på posthuset dagen efter – aldrig har jeg før bestilt noget, og allerede modtaget det et døgn efter! Så de er virkelig hurtige hos Footway.dk, så hvis du er en utålmodig type, kan du med fordel shoppe dine sko hos dem – og så er deres priser altså også ret gode, så det er jo win win. Derudover bliver skoene leveret i deres æsker og i en stor pose, så hvis du bestiller mere end et par sko, skal du ikke være nervøs for, om du kan bære dem hjem – det kan du uden problemer.
Jeg havde en superpositiv shoppingoplevelse med Footway.dk, så jeg kunne godt forestille mig, at det ikke er sidste gang, jeg shopper hos dem – og det er ikke noget, jeg bare siger, fordi det er et sponsoreret indlæg; alt hvad jeg skriver på min blog, er altid 100% mine egne meninger.

Hvad synes I om mit sporty/feminine outfit og ikke mindst mine nye sko? 🙂

 

ELLE&DIG 2017

elle-aarhus-outfit-mode        

Rigtig god mandag derude! 🙂

Jeg lovede på min instagram, at jeg ville opdatere bloggen i dag med billeder fra gårsdagens event “Elle&Dig” – så her er de billeder, jeg fik taget udover mobilbillederne (som allerede er lagt op på min intagram @metowefashion.dk). Lidt stemningsbilleder og billeder af mit outfit. Det er første gang, jeg har min slå-om-kjole på, og selvom den er en lille smule for stor, så er jeg virkelig glad for den. Den er fra Just Female (kollektionsprøve), og kostede kun 150 kr., så det var et ret godt shoppingfund!
Men lidt om selve eventen: Jeg har været med til Elle&Dig alle tre år, så det er blevet en novembertradition for mig at deltage. Det er et virkelig hyggeligt søndagsevent, som varer i ca. 6 timer – 6 timer med mode, skønhed, livsstil, shopping og meget mere i selskab med ELLE -redaktionen og andre modeinteressede mennesker. Det har været en succes alle tre år, og jeg regner med at deltage igen næste år. Eventen finder sted i novembermåned i både Århus og København – til de af jer, der godt kunne tænke sig at være med næste år.
Søndagen bestod bl.a. af foredrag af modebossen Uffe Buchard, som fortalte om sin nye bog “Blomst”, og det var klart et af højdepunkterne for mig – jeg har altid været stor fan af ham, men jeg vidste faktisk ikke, hvor sjov en mand han er – han er bestemt en underholdende og charmerende foredragsholder! Derudover var der foredrag om fremtidens boligtrends (fx er hvide vægge et no go og man skal vælge mørke møbler i stedet for lyse)  og der var forskellige sessions om mode, hår, skønhed og cocktails. Det var 6 meget inspirerende timer, hvor man blev forkælet med god frokost, dessert, snacks og en goodiebag.

Har nogen af jer været med til Elle&Dig før? 🙂

efterår-mode-stil

AUTUMN OUTFIT INSPIRATION

Rigtig god mandag her fra bloggen!

Man kan vist godt sige, at det for alvor er blevet efterår – jeg er i hvert fald så småt begyndt at finde mit striktøj frem fra gemmerne… Men strik er ikke det eneste, jeg forbinder med efterårsmode, og det kommer indlægget her til at handle om. Efterår byder på mange smukke farver, og det bør man have i baghovedet, når man shopper nye efterårsoutfits. Jeg er meget glad for mørke farver, og det afspejler sig selvfølgelig i min garderobe – men i efteråret er jeg specielt vild med mørke nuancer af grøn, rød og gul. For mig udgør de tre farver klart en top 3 over efterårsfarver i modebilledet. Det er farver, der emmer af varme, og hvem har ikke brug for varme i det kølige efterår?
Jeg har skabt tre flotte efterårsoutfits, hvor mine tre yndlings efterårsfarver er med, og jeg håber, at I kan finde inspiration i én eller flere af mine collager 🙂

efterår-mode-outfit

Kimono style:  Jeg er helt vild med farven på denne lange kimono – mørkegrøn blandet med lidt gult. Perfekt farvekombination her i efteråret.  Kombiner med en t-shirt eller bluse under, et par sorte bukser og selvfølgelig et par flotte, korte støvler. Et meget fint hverdagslook synes jeg selv!


Colourful style: Et look med strik behøver bestemt ikke være kedeligt – den smukke, varme strik i gul kan sagtens kombineres med et par flotte støvler i bordeaux. De to farver er altså ret gode sammen. Og så lige en nederdel til – denne her må være én af de flotteste nederdele, jeg har set.

efterår-mode-stil

Cape over frills style: Jeg forbinder altid kapper med efterår, og derfor har jeg selvfølgelig taget én med her i collagen. De kan virkelig være med til at opgradere et look, så man opnår et sofistikeret efterårslook. Denne her med pels er ekstra fin, så den er perfekt til en aftendate. Jeg har valgt netop denne kjole, fordi jeg ikke kan få nok af bordeaux, som er min yndlings farve, og så synes jeg også, at det fungerer rigtig godt med flæserne på den. Det må jo være den perfekte efterårskjole. Og hvis man tilføjer et par strømpebukser og et par over-knee støvler, så må man sige, at efterårslooket er fuldendt.

Jeg har faktisk fundet alle disse items på Zalandos hjemmeside – det bliver jo ikke nemmere at shoppe efterårsmode, når de har absolut alt, hvad man har brug for. Husk at Rabble.dk tilbyder rabatter til mange forskellige netbutikker, bl.a. Zalando – så tryk på linket her, hvis du vil se mere til alle rabatterne 😉

FESTIVAL STYLE // READY FOR TINDERBOX

festival-stil

Rigtig god mandag derude 🙂

Som overskriften lidt afslører, så skal jeg på Tinderbox Festival i Odense i år, og jeg glæder mig ret meget! Jeg har kun prøvet at være på NorthSide og Spot Festival (begge i Aarhus) indtil nu, og det bliver spændende at opleve en festival i en ny by. Jeg er nok ikke helt det, man kalder et festival-menneske, men jeg tænker og håber, at jeg nok skal overleve – det er trods alt kun 3 dage, og man skal heller ikke overnatte i telt. Jeg er allergisk over for græspollen, og det er den største årsag til, at udendørs festivaler ikke ligefrem er the place to be for mig. Men jeg elsker simpelthen live musik lidt for højt til bare at kunne blive hjemme… Jeg glæder mig især til at høre SAVEUS (igen), Tove Lo, Run DMC, Kings of Leon, Jimmy Eat World (totalt meget yndlingsbandet i mine teenageår!) og Sean Paul – det bliver jo en kæmpe fest!
Jeg har ikke fået pakket en taske med outfits osv. endnu, men jeg har ét bestemt festival-look i hovedet, som kommer til at være mit look én af dagene – det look kan I se i ovenstående collage. Jeg har skoene og t-shirten (bare i mørkeblå) og de andre items har jeg i lignende udgaver, og jeg synes selv, at det er et meget cool og afslappet look, som passer godt til en festival. Hvis I gerne vil vide, hvor disse items er fra, skriver I bare en kommentar; så skal jeg nok nævne mærkerne for jer.
Festivalen starter torsdag og slutter lørdag, så søndag er jeg i en meget udmattet tilstand på vej hjem til Aarhus. Jeg kommer selvfølgelig til at opdatere min Instagram (både @metowefashion.dk og @duygz01) med musik, mad og mode, så følg mig gerne, hvis du har lyst til at følge med i, hvad der sker på Tinderbox Festival.

Hvad synes I om dette festival-look og skal nogen af jer andre også på Tinderbox Festival? 🙂

// Apropos festival: Har du deltaget i min giveaway, som indeholder produkter, der netop er relevante for festival? Hvis ikke, så kan du deltage lige her: http://metowefashion.dk/2017/06/10/summer-giveaway/

RED SNEAKS, RIPPED JEANS // OUTFIT OF THE DAY

Top: H&M – Bukser: Topshop – Sneakers: Puma – Jakke: Global Funk

Hej fra bloggen!

Så er det tid til endnu et ‘outfit of the day’-indlæg. Igår var jeg på tur med en veninde, hvor vi fik gået tur på Moesgaard strand og i Dyrehaven, og her fik vi taget billeder af hinanden og af de smukke, solrige omgivelser. Det danske vejr viste sig fra sin bedste side igår, og det fik min blege hud lidt glæde af, og som en ekstra bonus kom der også fine forårsbilleder ud af det. Sol, sand og hav er perfekte elementer at have med, når man vil have en forårs- og sommervibe i sine fotografier; det er med til at pifte simple outfit-billeder op. Location gør en del for outfit-billeder, synes jeg, men det er selvfølgelig ikke altid, at man har tid til at finde de helt rigtige omgivelser; billeder foran spejlet kan da også sagtens fungere engang imellem 😉

Sneakers-trenden er en evig trend, som jeg tog til mig for mange år siden. Jeg startede med Converse efterfulgt af Nike og nu er det tid til at give Puma noget opmærksomhed. Puma fangede mig for alvor sidste år, hvor jeg også købte det par, som jeg har på på billederne. Jeg synes, at farven er så fin, og mange vil måske sige, at det er en modig farve at kaste sig ud i.  Det er et par sneakers, der kan give et outfit ekstra liv, specielt hvis outfittet er sort. Når vejret bliver endnu bedre, vil jeg kombinere dem med en sort kjole for at opnå et pænt og casual hverdagslook. Ellers fungerer de også supergodt til både sorte og denim jeans.

Hvad synes I om dette hverdagslook med røde sneakers i fokus? 🙂

// Husk at følge bloggen på Instagram! @metowefashion.dk 

HAPPY EASTER // OUTFIT OF THE DAY

outfit-asos

Top: ASOS Bukser: Pieces Sko: Nelly.com Strømper: Mp Denmark

Så er der outfit-billeder efter meget, meget lang tid! Jeg ville ønske, jeg kunne opdatere bloggen med endnu flere outfits, men jeg har desværre ikke en fotograf, der lige kan knipse et par billeder af mig inden, jeg skal ud ad døren. Det er vel en ulempe ved at bo alene… Men i forgårs havde jeg mit kamera med på farten, og jeg fik min kammerat, som jeg var ude at gå tur med, til at tage nogle billeder af mig. Omgivelserne var jo også perfekte til det, må man sige. Jeg er ret vild med kirsebærtræer, det er noget af det, jeg forbinder forår med, så de skulle selvfølgelig med på billederne. Som I kan se, blæste det ret meget den dag, men måske I også kan se, at jeg er blevet klippet 😀 Det er en måned siden nu, men det er stadig lidt “vildt” for mig, fordi jeg ikke har haft så kort hår, siden jeg var lille. Jeg er super glad for det, og jeg overvejer faktisk at beholde det korte hår i meget lang tid.
Hvad synes I om det korte hår og kan I li’ outfittet? 🙂