Browsing Tag

serie

TRE GODE SØNDAGSSERIER

Indlægget her skulle egentlig have været udgivet igår – men der er vel ingen, der siger, at man ikke må skrive om søndagsserier på en mandag. Og søndagsserier kan vel ses alle ugens dage, hvis man er lige så serie-afhængig, som jeg er. Jeg har tre serieanbefalinger til jer, og gør jer selv den tjeneste at se dem, for de er altså VIRKELIG gode! 🙂


1. Lovesick
Serien handler om Dylan, der finder ud af, at han har klamydia, og pludselig står han over for en ubehagelig opgave: han skal nemlig fortælle alle de piger, han har været sammen med, at de muligvis er blevet smittet med klamydia. I alfabetisk rækkefølge kommer vi igennem alle de piger, han har været sammen med, i form af flashbacks, for at genopleve hans datingliv og engangsknald, hvilket både er pinligt og underholdende at se. Hans to tætte venner Evie og Luke følger ham på denne “rejse”, og alle tre personligheder formår at begejstre mig. Det er uden tvivl én af de bedste serier, jeg længe har set, og jeg kan ikke vente til næste sæson kommer!

2. The Bold Type
Jeg er VILD (!!!) med denne serie! Jeg har virkelig manglet en god pigeserie, efter Gossip Girl sluttede, og The Bold Type må være den serie, der kommer tættest på at være i samme liga som Gossip Girl. Det er store ord fra en meget, meget stor GG-fan, så tro på mig når jeg siger, at The Bold Type er helt fantastisk. Serien handler om tre unge kvinder, som er bedste veninder og som arbejder på magasinet Scarlet. Vi følger dem igennem tykt og tyndt i deres karriere- og kærlighedsliv, og man kommer virkelig under huden på karaktererne. Vi ser dem tvivle på deres seksualitet, hemmeligt date kollegaer, kæmpe for drømmejobbet og generelt tage chancer og se frygten i øjnene. Kvinderne i denne serie er stærke, og man kan ikke undgå at blive inspireret af dem, så denne serie kan noget særligt. Jeg har altid selv haft en drøm om at arbejde på et kvindemagasin, så jeg har været i en skøn drømmeverden, mens jeg har set denne serie. Jeg glæder mig til sæson 2 og 3!


3. Riviera
Jeg er kun halvvejs med denne serie, men jeg bliver nødt til at anbefale jer den alligevel, for I bliver nødt til at kende den. Det er en superspændende serie om en kvinde, der mister sin mand i en bådeksplosion. Der er noget mystisk over denne eksplosion, og det vides ikke om det var en ulykke eller ej – samtidig kommer det frem, at hendes mand ikke har været ærlig over for hende, og det får hende til at jagte sandheden om ham. Måske han slet ikke er død?
Det er en nervepirrende serie, hvor man tænker forskellige teorier igennem omkring, hvad der er sket og hvem der står bag, og jeg elsker den slags serier.

Kender I disse serier og hvad synes I om dem? 🙂

GIRLBOSS // CREATE YOUR OWN PATH

Det lader til, at Girlboss er en serie, man enten elsker eller hader. Jeg er én af dem, som ELSKER den. Hovedpersonen Sophia er en pige med meget attitude, hun er aggressiv og egoistisk, men hun er 100% sig selv. Hun ved, hvad hun vil og går hele vejen for at få succes som boss i sit eget liv. Hun er en outsider-type, der skiller sig ud, og hun føler ikke, at hun passer ind i en bestemt boks. Derfor beslutter hun sig for at skabe sin egen vej til job og succes, og man følger hende igennem en masse op- og nedture. Ret mange nedture. For det er selvfølgelig ikke nemt at starte fra bunden, specielt hvis man ingen penge har. Men hard work pays off, og et par år senere lykkes det for hende at komme i mål: hendes webshop Nasty Gal bliver en kæmpe succes.
Nøgleordene for hvorfor jeg er stor fan af denne serie er: Inspiration og identifikation. Selvom jeg ikke selv er en aggressiv og egoistisk type, så kan jeg godt identificere mig med Sophia, fordi jeg selv føler, at der ikke findes en boks med mit navn på. Jeg har i hvert fald ikke fundet den endnu. Men ofte tænker jeg også, at jeg måske selv skal skabe den boks, fordi den bare ikke findes derude. Nogle mennesker ved, at de skal være gymnasielærer, psykolog eller sygeplejerske, og så er det nemt at passe ind i en bestemt boks, men andre ved måske ikke helt præcis, hvad de gerne vil være: måske ved man bare, at man gerne vil være sin egen boss. Det vil jeg nemlig gerne. Måske ikke lige nu, men jeg ved, at jeg gerne vil kaste mig ud i at blive selvstændig inden for nogle år. Jeg har nogle idéer, der kører rundt i mit hoved engang imellem, og Girlboss serien har kun været med til at inspirere mig yderligere. Jeg brænder også for at lave noget lignende som Sophia, så derfor har det kun været inspirerende for mig at følge med i hendes rejse, hvor hun kæmper for at skabe sit eget.
Så, hvis man drømmer om at blive sin egen boss og interesserer sig for mode, så SKAL man se denne serie! Og så er der også en virkelig cute guy med, og det er vel altid et plus 😉
Bonusinfo: serien er faktisk baseret på det virkelige liv. Det skulle været meget løst fortalt og krydret med lidt ekstra, men Sophia Amoruso er en virkelig person, der står bag firmaet Nasty Gal, som sælger vintagetøj, og firmaet er i dag stadig en kæmpe succes.
Jeg har også planer om at læse bogen bag serien af Sophia Amoruso meget snart – jeg kan jo slet ikke få nok af Girlboss, så jeg ser frem til endnu mere inspiration.
Jeg håber, at jeg har givet flere af jer derude lyst til at joine denne Girlboss Movement!

Kender I Girlboss og har I set serien/læst bogen?

TV SERIES FROM MY CHILDHOOD/YOUTH #NOSTALGIA

tvshow90s

Hej med jer! 🙂

Al den snak om Pokémon Go har gjort mig virkelig nostalgisk; i folkeskolen var jeg den største, og jeg mener virkelig største, Pokémon fan (læs: freak), og jeg synes, at det er lidt underligt, at det er tilbage igen. Men fedt at folk nyder spillet, så længe det ikke tager overhånd, så er det jo fint. Jeg er sikker på, at jeg bliver afhængig af det, hvis jeg starter, så derfor holder jeg mig bare fra det. Og desuden så fik jeg nok også en god overdosis af Pokémon, da jeg var lille, så jeg føler ikke noget behov for at blive en del af den verden igen.
Men det har dog fået mig til at tage en lille tur down memory lane, og det har givet mig en lyst til at gense mine favoritserier fra min barndom/ungdom. Lige nu er jeg ved at se serien Popular; det var virkelig en stor favorit hos mig dengang. Hele det her high school univers med den populære pige med sit cheerleader-slæng og outsider-crewet, der ikke helt passer ind, er et univers jeg altid har været optaget af. Der er mange, der sammenligner Popular med Glee, så hvis man er Glee-fan, kan man evt. tjekke Popular ud; jeg må sige, at jeg synes, Popular er en meget bedre serie, men det er vel en smagssag. Og alle afsnittene er faktisk på YouTube (i god kvalitet!), her er linket: https://www.youtube.com/watch?v=ECt8_5lmqrM

Udover Popular så jeg også en masse Lizzie McGuire (hvem elskede IKKE Hilary Duff?!), So little time (med Mary-Kate og Ashley Olsen-tvillingerne, som jeg også var kæmpe fan af), That’s so Raven og One Tree Hill (Åha, jeg var simpelthen så skudt i Chad Michael Murray…).
Jeg så sikkert også en masse andre serier, men disse 5 var i hvert fald store favoritter hos mig once upon a time (og det er de jo sådan set stadig). Man begynder virkelig at føle sig gammel, når nostalgien rammer én oftere og oftere… Suk.

Kender I nogle af disse serier, og hvad så I selv, da I var yngre? 🙂

NOVEMBER IS FOR NETFLIX

Hej med jer og rigtig god onsdag! Som overskriften siger det, så handler indlægget her om Netflix… Jeg har i oktober og november brugt ret mange timer på Netflix, for det er jo bare så rart at hygge med en god film/serie, dyne og te i denne kolde tid. Især om søndagen føler jeg ligefrem, at jeg er i et forhold med Netflix – selvom det kan lyde sørgeligt, så er jeg nu sikker på, at der er mange, der kan nikke genkendende til det 😉 Jeg vil gerne anbefale jer en række serier og film, og I må love mig at tjekke én eller flere af dem ud! Min første og vigtigste anbefaling er den nye serie Master of None med den sjove Aziz Ansari i hovedrollen. Han spiller Dev, en indisk fyr i 30’erne, som arbejder på at få succes med skuespilkarrieren, og derudover følger vi ham i hans dating-, venne- og familieliv. Han minder mig meget om en mandlig version af Mindy Kaling (fra bl.a. The Mindy Project, som også er en fantastisk serie!), som jeg er ret stor fan. Super sjov kvinde – der burde være plads til flere som hende på skærmen. Nå, sidespring… Den anden serie jeg vil anbefale er Narcos. Som titlen siger det, så er der selvfølgelig drugs, drugs og atter drugs i denne serie. Og sex. Narkosmugleren Pablo Escobar er svær at nakke, men to (ret cute) agenter prøver ihærdigt på at få ham fanget. Den er til tider lidt barsk, men sådan er narkoverdenen jo.
Der er selvfølgelig mange (!) andre gode serier på Netflix, men i denne omgang anbefaler jeg kun disse to, fordi det er dem, jeg selv følger med i i øjeblikket.
Og her er 3 gode film, som jeg har set på Netflix for nyligt, der også kan anbefales:
Easy A (hvis man er til tøsefilm, er den en must-see)
John Tucker Must Die (igen, tøsefilm, men god!)
Zoolander (én af mine yndlingsfilm! Handler om modeverdenen med skuespillere som Ben Stiller, Owen Wilson og Will Ferrell! Glæder mig så meget til 2’eren, som kommer næste år.)

Har I set nogle af disse serier/film? 🙂

Følg bloggen på Facebook

Gossip Girl fashion // Serena Van Der Woodsen

Som I måske kan huske, så lavede jeg for noget tid siden et indlæg om Gossip Girls Queen B, Blair (link HER) og nu er det vist på tide også at se tilbage på den skønne Serenas inspirerende stil! Hun har virkelig klædt sig stilet fra top til tå igennem hele serien, og det er jo ret umuligt at vælge, hvilke outfits der er de bedste. Selvfølgelig har jeg nogle favoritter, men generelt synes jeg meget godt om alle hendes forskellige looks. Hun strålede virkelig i alt det lækre designertøj, som vi andre kunne sukke over… Og ehm jeg er jo så begyndt at se Gossip Girl forfra IGEN (det er helt seriøst ca. 27 gang, åh gud altså), jeg kan ikke få nok, selvom jeg kan alle scener, replikker, hvilken sang der spiller i hvilken scene, hvilken kjole de har på i hvilket afsnit osv. osv. Lidt freaky måske. Men jeg er bare kæmpe fan, og jeg kan ikke anbefale den serie nok gange!
Nå, men her kan I se nogle af de flotteste Serena-looks! Hvilke kan I bedst lide? 🙂

dwq

serena

serena1

serena2

serena3

serena5

swdq

Billede nr. 1, 3, 5 og 6 er klart mine yndlings! <3

Gossip Girl fashion // Blair Waldorf

Alle, som kender mig, ved, at jeg er den største Gossip Girl fan 😉 Jeg har alle sæsoner på dvd og jeg har genset dem ca. 20 gange (overdriver ikke), og jeg kan nærmest alle scener, replikker i hovedet. Det er måske lidt for meget, men det er bare en serie, som jeg har et helt særligt forhold til – jeg føler lidt, at jeg er “vokset op” med den, og et Gossip Girl afsnit har altid kunne redde en dårlig dag for mit vedkommende. Der er masser af drama i den serie, men udover det er der også en masse mode! Jeg er vild med mange af Serena og Blairs outfits, og de har nogle gange inspireret mig, når jeg selv har været ude at shoppe tøj. Blair har en fin og sofistikeret stil, og der er nok ikke andre, der kan bære det look bedre end hende. Det, som Serena går i, er mere moderne, men begge har fantastisk stil, som klæder dem! Blair er klart min yndlings karakter og hendes citater er uforglemmelige – kom i gang med at se Gossip Girl, hvis I ikke har set det før! Men må advare om, at man bliver afhængig – jeg har prøvet at gøre veninder afhængige af Gossip Girl, jeg siger det bare… 😉
I dette indlæg er der fokus på Blairs stil (der kommer nok også et med Serena), og jeg har fundet nogle af hendes flotte looks frem, som I kan se her:

blair

blair1

blair2

blair3

blair4

blair5

blair6

blair7

blair8

blair9

Og her er lige en GIF med et af de famøse Blair Waldorf citater (som oprindeligt ikke er hendes eget, men jaja, det er stadig nice og meget Blair-agtigt at sige det 😉 )
giphy-83

Inspirerende stil – Mira fra tyrkisk “The O.C”

Jeg følger med i flere forskellige serier, men den serie, som inspirerer mig mest modemæssigt er en tyrkisk serie, som hedder “Medcezir” (jeg har tyrkisk baggrund for de af jer, der ikke ved det 😉 ). Serien er en tyrkisk version af den amerikanske serie “The O.C”, som mange af jer nok kender. Marissa hedder i den tyrkiske serie Mira, og det er specielt hende, som inspirerer mig meget stilmæssigt – hun har en stil som jeg i høj grad misunder! Efter næsten hvert afsnit går jeg online for at se, hvor hendes tøj og smykker er fra, og jeg har endda også selv prøvet at sammensætte outfits, som var inspireret af hendes. En del af hendes tøj og smykker er selvfølgelig tyrkiske mærker, så det er ikke lige noget man kan få her i Danmark. Men man kan vel gå på jagt i butikkerne og finde noget, der minder om, det er i hvert fald ikke umuligt overhovedet 🙂

Jeg har prøvet at finde nogle billeder, som viser hendes fede stil – jeg håber, I kan finde noget inspiration i det! x

ps. Jeg kan sige, at smykkerne er af mærket Bendis – de kan købes online, men jeg mener ikke, at det er helt billigt. Men de har VIRKELIG flotte smykker, har faktisk ikke set så perfekte smykker før, hvis jeg skal være helt ærlig 🙂

291120131003539356558_4

hiææ

jpjok

kkkj

large

bluz
joip

kælkl