THE PERFECT ESPADRILLES
Det er så småt ved at være tid til at skifte støvlerne ud med sandaler eller lettere sko som espadriller – det bliver så lækkert at få luftet fødderne i det gode vejr 🙂 Jeg er på udkig efter de perfekte sandaler OG de perfekte espadriller, og i dag har jeg forberedt et lille indlæg med flotte espadriller.
Jeg synes egentlig ikke, at det er de smukkeste sko i verden, men de ser virkelig behagelige ud, og de virker perfekte til hverdagsbrug – jeg gider ikke rigtigt ballerinaer længere, så jeg vil meget gerne finde mig et par espadriller til en god pris. Det er ikke en type sko, som jeg har lyst til at bruge vildt mange penge på, men de helt billige er bare heller ikke super gode – fx dem fra H&M; jeg har prøvet dem derinde, og de sidder ikke specielt godt på fødderne, og man kan hurtigt fornemme, at det er nogle, der ret hurtigt vil blive ødelagt… Så nej til H&M. Så det ideelle ville selvfølgelig være, at finde et par i en middel prisklasse, men det er heller ikke helt nemt.
Jeg har fundet nogle flotte modeller fra forskellige mærker og forskellige prisklasser, så der er noget for alle – jeg har dog ikke selv besluttet mig for hvilke slags, jeg bedst kan lide.
Hvilke foretrækker I?! 🙂
Ingen kommentarer endnu