SPORTY FASHION // MY WISHES

NEW IN: ACAI EYE CREAM BY RUDOLPH CARE

Jeg læste engang, at det er en god idé at begynde at bruge øjencreme i midten af 20’erne, så nu har jeg fået mig en øjencreme (halvandet år for sent, men skidt pyt)! Jeg er jo lidt en sucker for Rudolph Care produkter, fordi jeg er fan af økologisk, bæredygtig hudpleje, så valget faldt selvfølgelig på en øjencreme fra dette mærke. Og Matas havde 25 % rabat på alle deres produkter, da jeg købte den, så det var jo perfekt. Jeg har ikke brugt cremen længe nok til at kunne udtale mig om hvorvidt den virker eller ej, men jeg kan dog sige, at den helt klart opstrammer huden omkring øjnene, og det kan jo kun være et godt tegn. Derudover har jeg god erfaring med flere af Rudolph Cares produkter, fx. deres anti ageing serum, som faktisk har gjort min hud pænere; min panderynke (eller bare sådan en fin linje) er næsten forsvundet, så det er altså lidt et mirakel-serum. Helt klart de 795 kr. værd – synes jeg. Men tilbage til øjencremen, som både er opstrammende og nærende. Den indeholder aktive ingredienser som Easyliance, der med dokumenteret effekt reducerer fine linjer, og derudover styrker cremen også hudens elasticitet og smidighed. Ja, den kan ret gode ting, den øjencreme! Prisen er 395 kr. for 15 ml. Men der er tit gode rabatter i Matas, så det er med at holde øje, hvis man gerne vil slippe lidt billigere. Om et par måneder skal jeg nok komme med en anmeldelse af øjencremen, og afsløre om den rent faktisk holder, hvad den lover 🙂

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

SPORTY FASHION // MY WISHES