FEEL-GOOD MOVIES + UPDATE

RANDOM WONDERINGS

HEJ med jer! 🙂

I har ikke hørt fra mig i 2 uger, men jeg vil skynde mig at sige, at jeg har tænkt på bloggen hver eneste dag, og nu giver jeg endelig lyd fra mig. Jeg er stadig i gang med min virksomhedspraktik på Århus Musikskole, og det er stadig super hyggeligt og lærerigt at være derude. Det er virkelig rart at have en hverdag, og man får bare en ekstra energi af at have noget at stå op til hver morgen. Men det er selvfølgelig også hårdt, når man nu også skal sende 2 jobansøgninger om ugen (sådan er dagpenge-systemet), og så er der desværre ikke helt vildt meget tid til at blogge… Jeg vil jo helst også gerne nyde mine weekender uden at sidde alt for meget foran computeren. MEN jeg lover, at jeg vil blive bedre til at opdatere herinde.
I dette indlæg har jeg besluttet mig for at skrive et par random tanker, jeg har haft på det sidste. Eller jeg har nok haft aaalt for mange random tanker, men kun de “blogværdige” får lov at komme på bloggen 😉 Måske er der nogen af jer, der kan relatere til noget af det?

1. Igår gik jeg rundt i Divided butikken og tænkte: “Er jeg blevet for gammel til at shoppe det her sted??”. Alligevel endte jeg med at købe en buksedragt og en t-shirt. Men seriøst, hvad er aldersgrænsen, når det gælder Divided-tøj, for det er jo mere ungdommeligt end H&Ms tøj? Og det skal lige siges, at jeg er 27. Jeg har på fornemmelsen, at 27 er sådan ca. 5 år for gammelt til Divided…

2. En anden tanke, jeg har haft ret mange gange, men havde den også lige igår og idag, er: “Jeg skal altså snart lære at lave pandekager”. Jep.. Jeg ved ikke, hvordan man laver pandekager. Og jeg falder altid over de her lækre opskrifter med sunde pandekager med banan og alt muligt andet. Jeg ved ikke hvorfor, men i mit hoved virker det bare så kompliceret at lave pandekager. Nu må jeg snart til at tage mig sammen…

3. Og en tredje tanke, jeg har haft, er: “Hvorfor er jeg SÅ GOD til at lære sange udenad, men SÅ DÅRLIG til at lære ALT ANDET udenad?!”. Jeg har generelt en dårlig hukommelse, og udenadslæren er bare ikke lige mig, men når det kommer til sangtitler, sangtekster, så er jeg faktisk okay sej til at huske. Hvis man puttede historieviden, matematiske formler osv. i sangtekster, ville jeg helst sikkert kunne huske det hele meget, meget bedre!

4. En fjerde tanke, som jeg faktisk havde igår, er: “Jeg skal snart prøve at tage i biografen alene!”. Det er bare sådan en ting, jeg længe har tænkt, at jeg godt kunne tænke mig. Ved ikke om det er sådan en “Se mig, jeg er single og awesome, jeg tør godt at tage i biografen alene”-agtig ting, men jeg er i hvert fald fast besluttet på, at jeg skal prøve at tage i biografen med mig selv meget snart.

5. En femte tanke, som jeg har haft siden jeg startede i praktik, er: “WOW, hvor kan jeg dog spise meget, og hvor er det vildt, at jeg ikke er blevet tyk endnu!”. Jeg spiser seriøst noget hver time eller sådan noget. Jeg er slet ikke til at stoppe, og jeg tænker nærmest på mad og kage hele tiden… Men det er jo vist nok også noget med, at jo oftere man spiser (men selvfølgelig små portioner), jo sundere er det, så det må være derfor, jeg stadig er en slank pige. Så det kan anbefales at spise mange gange i løbet af dagen!

Okay, jeg nåede 5 tanker, det må vist være fint for denne gang 🙂 Og her er et happy, random billede af mig plus venner fra min 27 års fødselsdag.

SONY DSC

SONY DSC

Jeg må hellere hoppe i seng nu. I må have en rigtig god weekend, når I kommer så langt! <3

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

FEEL-GOOD MOVIES + UPDATE