PHOTOGRAPHY EXPERIMENTATION

TV SERIES FROM MY CHILDHOOD/YOUTH #NOSTALGIA

tvshow90s

Hej med jer! 🙂

Al den snak om Pokémon Go har gjort mig virkelig nostalgisk; i folkeskolen var jeg den største, og jeg mener virkelig største, Pokémon fan (læs: freak), og jeg synes, at det er lidt underligt, at det er tilbage igen. Men fedt at folk nyder spillet, så længe det ikke tager overhånd, så er det jo fint. Jeg er sikker på, at jeg bliver afhængig af det, hvis jeg starter, så derfor holder jeg mig bare fra det. Og desuden så fik jeg nok også en god overdosis af Pokémon, da jeg var lille, så jeg føler ikke noget behov for at blive en del af den verden igen.
Men det har dog fået mig til at tage en lille tur down memory lane, og det har givet mig en lyst til at gense mine favoritserier fra min barndom/ungdom. Lige nu er jeg ved at se serien Popular; det var virkelig en stor favorit hos mig dengang. Hele det her high school univers med den populære pige med sit cheerleader-slæng og outsider-crewet, der ikke helt passer ind, er et univers jeg altid har været optaget af. Der er mange, der sammenligner Popular med Glee, så hvis man er Glee-fan, kan man evt. tjekke Popular ud; jeg må sige, at jeg synes, Popular er en meget bedre serie, men det er vel en smagssag. Og alle afsnittene er faktisk på YouTube (i god kvalitet!), her er linket: https://www.youtube.com/watch?v=ECt8_5lmqrM

Udover Popular så jeg også en masse Lizzie McGuire (hvem elskede IKKE Hilary Duff?!), So little time (med Mary-Kate og Ashley Olsen-tvillingerne, som jeg også var kæmpe fan af), That’s so Raven og One Tree Hill (Åha, jeg var simpelthen så skudt i Chad Michael Murray…).
Jeg så sikkert også en masse andre serier, men disse 5 var i hvert fald store favoritter hos mig once upon a time (og det er de jo sådan set stadig). Man begynder virkelig at føle sig gammel, når nostalgien rammer én oftere og oftere… Suk.

Kender I nogle af disse serier, og hvad så I selv, da I var yngre? 🙂

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

PHOTOGRAPHY EXPERIMENTATION