CAMERA AND PHOTOGRAPHY GEAR: WHAT TO CHOOSE?

FLORAL FASHION INSPIRATION

zara-forår-mode

Rigtig god søndag til alle 🙂

Jeg håber, jeres weekend har været fyldt med skønne oplevelser; det har min i hvert fald. I fredags var jeg til koncert med SAVEUS sammen med en veninde, og wow hvor var det en helt fantastisk koncert! Jeg blev virkelig overrasket over, hvor meget power der er i Martin og hans stemme, sikke et kæmpe talent han er. Det var min første SAVEUS-koncert, men det bliver absolut ikke den sidste, for hold da op hvor er de bare on fire på en scene. Gør jer selv en tjeneste og oplev bandet live, hvis I får mulighed for det; det vil I bestemt ikke fortryde!

Men nu til det næste på blogging-programmet: blomstret forårs- og sommermode. Lige så snart solen dukker op og vejret bliver lunere, kommer de blomstrede motiver frem i modebutikkerne. Zara er et godt eksempel på et brand, der virkelig har taget blomsterne til sig. Det er en trend, der aldrig går helt af mode, så man kan med fordel investere i et par blomstrede sager til det gode vejr. Blomster er jo en stor og naturlig del af forår og sommer, så derfor er det ikke så underligt, at modebranchen finder inspiration til nye designs igennem naturen og blomsterne. Jeg har samlet et par af de styles, der sprang i øjnene, da jeg kiggede Zaras nyheder igennem, og jeg er særligt vild med de tre nederste i collagen. De lidt mere mørke farvetoner fanger mig altid mest, men det er jo en smagssag; der er i hvert fald noget for enhver smag hos Zara. Jeg synes altid, at jeg kan finde noget lækkert og stilet tøj på deres hjemmeside, og så er det jo budgetvenligt, hvilket er et kæmpe plus.

Hvad synes I om den blomstrede modetrend? 🙂

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

CAMERA AND PHOTOGRAPHY GEAR: WHAT TO CHOOSE?