OUTFIT OF THE DAY // Y.A.S BLOUSE

MORE THAN JUST A FASHIONBLOGGER

I går læste jeg et meget interessant indlæg af en medblogger, der tog fat på det at være en bloggerpige og alle de fordomme, der hører med. Det satte nogle tanker i gang ? nogle tanker, som jeg har haft kørende i hovedet flere gange før, men det er ikke før nu, at jeg har følt for at skrive et indlæg om det her på bloggen. Jeg er typen, der bliver trigget af fordomsfulde mennesker, fordi jeg selv er ret fordomsfri; fordomme eksisterer alle steder og selvfølgelig er der også en masse fordomme forbundet med det at være blogger. Især hvis man er modeblogger; det er i hvert fald den opfattelse, jeg har fået. Som sagt bliver jeg trigget af fordomsfulde mennesker, og det er netop dét, der får mig til at skrive det her indlæg. Selvom jeg altid har været ligeglad med hvad folk tænker om mig, så kan jeg alligevel ikke lade være med at føle et behov for at forklare mig selv, fordi jeg netop er meget mere end bare en modeblogger. Ja, jeg elsker mode; jeg læser modemagasiner, jeg bruger sikkert alt for mange penge på tøj, og jeg følger topmodeller på Instagram, men det siger altså kun lidt om mig. Ikke alt. Selvom jeg vælger at skrive om mode, så er det ikke ensbetydende med, at jeg ikke går op i andet. Jeg har altid været fascineret af modeverdenen, men jeg kan også se en film som Zoolander, der tager pis på netop den verden, igen og igen. Jeg sidder altså ikke derhjemme og ser America?s Next Top Model dagen lang og jeg læser også andet end modemagasiner. Men det er bare den del, jeg vælger ikke at skrive om på en blog. Jeg blogger om mode, men det gør mig ikke overfladisk, og det irriterer mig grænseløst, at jeg bliver forbundet med så negativt et ord, for hvis jeg selv skal sige det, så er jeg alt andet end overfladisk. Jeg tager outfitbilleder til min blog, fordi det netop er en del af det at være modeblogger, og det kan virke så overfladisk i mange personers øjne. Og det er det måske også lidt ? men det gør ikke mig overfladisk som person.
Der egentlig meget at sige inden for dette emne, og jeg har ikke lyst til bare at berøre det på overfladen (fordi jeg ikke er overfladisk 😉 ), men jeg ved, at der er grænser for, hvor meget I har lyst til at læse på en blog, så derfor prøver jeg at gøre det forholdsvis kort. Jeg kunne i hvert fald bare godt tænke mig at sige ?Please, kan vi ikke lade være med at dømme hinanden ud fra den hobby eller det erhverv vi har??. Vi er alle nuancerede mennesker, og bare fordi at man også vælger at have en modeblog, så betyder det ikke, at man er en overfladisk sminkedukke, der ikke tænker på andet end Chanel og Gucci. Næ, jeg tænker skam på en masse andet. Jeg er faktisk mindst lige så passioneret omkring musik, som jeg er omkring mode. Jeg elsker at opdage nye kunstnere, så jeg kan udvide både min egen og andres musikalske horisont. Jeg har altid haft en hel særlig kærlighed til musikken, og ifølge mine forældre ville jeg kun spise, hvis jeg kunne få lov til at høre musik samtidigt. Som 2-årig var min yndlingssang åbenbart Sinéad O?Connors ?Nothing Compares 2 you? ? så er man da godt nok en dyb lille bebs, hva?? Det var lige et fun fact om mig 😉 Og hvad er der så ud over det her med musikken? Jeg er også sådan én, som er vild med at gå til klatring med sine drengevenner, én, der godt kan lide at læse Weekendavisen, én, der finder det interessant at dykke ned i Sylvia Plaths litterære, depressive univers, og én, som tager i biografen for at se dumme, platte film som Dum Dummere 2… Og ja, så er jeg også modeblogger.

– Så fik mine tanker lige frit løb et øjeblik. Jeg håber, I kunne lide at læse med 🙂
Og det er jo fredag, så I må have en skøn weekend!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

OUTFIT OF THE DAY // Y.A.S BLOUSE