KENDALL + KYLIE ~ TOPSHOP
Man kan vist godt sige, at det igår var Kardashian/Jenner dag på de sociale medier – billeder af Bruce Jenner, som nu officielt er en kvinde ved navn Caitlyn Jenner (tillykke til hende!), var bogstaveligt talt over alt på internettet, og hendes to døtre Kendall og Kylie er nu på banen med en ny tøjkollektion i samarbejde med Topshop – et samarbejde som nærmest alle modesites og magasiner fik skrevet om på de sociale medier igår. Ja, Topshop bliver ved og ved med de skønne samarbejder, det er ret fedt!
Jeg er stor fan af Kendall, jeg synes hun er en virkelig smuk pige med god stil og begge ben på jorden, så jeg har set frem til denne kollektion. Men. Må nok indrømme, at jeg ikke er helt oppe at køre over kollektionen; jeg havde nok forventet lidt mere af pigerne, men der er da selvfølgelig et par sager, som jeg synes er ret fine (denim shortsene, den hvide trenchcoat, den blomstrede bindetop, den lange, sorte kjole og den korte blomstrede buksedragt)!
Jeg har samlet alt fra kollektionen på bloggen – hvad synes I om pigernes designs?
Kollektionen kommer online og i butikkerne i morgen – skal I have en ting eller to? 🙂
Ingen kommentarer endnu