New in: Mads Nørgaard Copenhagen mobilcover

Call me by your name // film + bog

Så kommer det længeventede indlæg endelig. Jeg har udskudt dette indlæg alt for længe, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle starte på det, men nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at få skrevet lidt om én af mine yndlings kærlighedsfortællinger: “Call me by your name” 🙂

?Call me by your name? er en fortælling om 17-årige Elio og 24-årige Oliver, der forelsker sig i hinanden i løbet af en sommerferie i Norditalien i 1983. Det hele starter med, at Oliver bliver udvalgt som Elios fars sommerpraktikant, og skal bo hos dem i nogle uger, mens han skal hjælpe faren med akademisk arbejde. Oliver fanger Elios opmærksomhed, og langsomt bliver han mere og mere fascineret og betaget af Oliver. Deres venskab udvikler sig stille og roligt, og på trods af aldersforskellen er de virkelig på bølgelængde; de har tydeligvis en helt speciel connection, hvor de ikke konstant behøver at udtrykke sig med ord overfor hinanden. Den type connection hvor man kan føle, hvad den anden person tænker.

I filmen er der rigtig meget indhold imellem linjerne, der er rigtig meget usagt. Men den kemi, der er imellem Oliver og Elio er så stærk, at man som seer ikke er i tvivl om, hvad der foregår imellem dem, selvom der er meget, der ikke bliver snakket om. Det er ikke en film, som lader seeren vide, hvad hverken Oliver eller Elio tænker, men igennem deres handlinger, kan man regne ud, hvad de føler. I bogen kommer man derimod ind i hovedet på Elio ? det er ham, der fortæller historien, og vi får så mange detaljer med, som bliver udeladt i filmen. Det er selvfølgelig ingen overraskelse, at vi får flere detaljer med i bogen; sådan er det vel altid, når man sammenligner en bog med dens filmatisering.

Efter længere tids venskab, betagelse og uskyldig flirten sker der endelig noget imellem Elio og Oliver; Elio kysser Oliver, og selvom Oliver har lyst til det, så føler han, at han skal være den ansvarlige og ikke lade det, der er imellem dem, udvikle sig yderligere. Men den ansvarsfølelse holder ikke længe, og Oliver giver også efter sine følelser og lyster. Igennem sommeren ser man kærligheden imellem dem blomstre, men alt godt har en ende, som man siger. Da sommeren er ovre og Oliver tager hjem, bliver Elio efterladt knust med en tom følelse. Elio har oplevet sin første kærlighed, og han er ked af, at han har mistet den. Dette kommer hans far med en klog bemærkning på; faren har nemlig godt regnet ud, at der var mere end et venskab imellem Elio og Oliver, og han fortæller Elio, at han ikke skal lade som om, at det han har følt for Oliver, aldrig er sket. Han skal ikke benægte sine følelser. For det, han har været så heldig at opleve, det er der mange mennesker, som aldrig oplever i løbet af deres liv. Farens afsluttende ord ramte mig personligt, for hvor har han da ret i, at i stedet for at man skal være ked af, at noget er slut, skal man være glad for, at man har oplevet så stor en kærlighed? Her slutter filmen, men det gør bogen til gengæld ikke. I bogen fortsætter fortællingen mange år frem, hvor Elio opsøger Oliver. Det er en uskyldig reunion, hvor der bliver set tilbage og snakket om livet og et kort øjeblik overvejet, om der skal ske noget, der er knapt så uskyldigt. Er det nu, jeg skal være irriterende og ikke afsløre mere? Ja, det tror jeg nok, det er. Jeg har vist afsløret rigeligt ?

MEN jeg håber, I har fået lyst til at se filmen + læse bogen alligevel. Det er en fantastisk kærlighedsfortælling, som er blevet én af mine favoritter, og den fortjener helt klart en masse opmærksomhed. Og så vil jeg også lige nævne, at Timothée Chalamet, som spiller Elio i filmen, er helt igennem fantastisk i den rolle! Han er kun 22, men nej hvor er han talentfuld. Han er så meget den nye Leonardo DiCaprio, der kommer til at blive nomineret til den ene Oscar efter den anden, bare vent og se…

Har nogen af jer læst bogen og/eller set filmen?

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

New in: Mads Nørgaard Copenhagen mobilcover