Browsing Tag

favoritter

Februars modefavoritter

forår-sommer-mode-2018-outfit

Det er alt for længe siden, jeg har lavet collager, så jeg tænkte, at det var på tide med et indlæg, hvor jeg viser nogle af mine favorit items, som jeg meget gerne vil eje! 🙂

Zalando er altid et godt sted at lede efter inspiration til outfits, og jeg falder altid over noget, jeg kan lide, når jeg besøger deres hjemmeside. Idag er ingen undtagelse! Jeg fandt ovenstående 8 items, og nu går jeg lidt og overvejer, om jeg skal klikke en ting eller to hjem – jeg er ret sikker på, jeg gerne vil have de hvide sneakers fra New Balance (dem øverst til højre), da jeg efterhånden længe har ledt efter de perfekte, hvide sneakers, og da jeg så disse fra New Balance, tænkte jeg This is it, jeg har fundet dem!  Men alle de andre items i mine collager er jo også klikke-hjem-værdige, så det er altså svært at begrænse sig…. Men der er heller ikke alt for længe til min fødselsdag, så det kan da være, jeg skal ønske mig nogle af tingene.

Jeg er helt vild med den sommerlige kjole med blomster fra Samsøe & Samsøe, og jeg er især vild med, at de matcher Calvin Klein badesandalerne med den orange farve. Den prikkede buksedragt fra Dorothy Perkins er virkelig cute, og det kunne se så fint ud at kombinere den med et par hvide sneakers.  Den stribede slå-om-kjole er simpelthen så fin, jeg er specielt vild med dens udskæring, og sammen med de lækre stiletter (som er perfekte i højden) kunne man få et ret flot look til fx en fødselsdag. Jeg er kæmpe fan af sporty fashion, og min Adidas-kærlighed vokser sig større dag for dag. Jeg siger i hvert fald ikke nej til endnu en kjole fra Adidas, og selvom jeg har det lidt stramt med at kombinere flere sportsmærker i ét outfit, så synes jeg faktisk, at Adidas kjolen passer ret godt sammen med de hvide sneakers fra Converse – et sporty, men feminint look er lige noget for mig!

Hvilke items/sæt kan I bedst lide? 🙂

3 PINK FAVOURITES

SONY DSC

Hej piger.

Som jeg lovede på bloggens instagram (@metowefashion.dk) igår, så kommer her et indlæg med tre af mine hverdagsfavoritter i lyserøde nuancer. Jeg elsker at forkæle min hud med lækre produkter, og netop disse tre produkter gør meget for min selvforkælelse.

1. My Moments by Matas – Mindful deluxe body oil:
I vintermånederne foretrækker jeg olie frem for creme til min hud, da jeg har meget, meget tør hud, og denne olie har min krop være super glad for! Det er en naturlig olie, som har en mild duft, og den trænger godt ind i huden. Den kan bestemt anbefales – også selvom det ikke er vinter mere.

2.Viktor & Rolf – Flowerbomb parfume:
Det her er én af mine yndlings parfumer, og det har den været i en del år efterhånden. Generelt går jeg ikke så tit med parfume, fordi jeg er lidt irriterende-naturlig 😉 Men når jeg skal ud om aftenen, er jeg glad for et sprøjt eller to, og jeg har faktisk også fået komplimenter for min duft, når jeg har haft den på.

3. Ole Henriksen – African red tea exfoliating lip salvation:
Ligesom min hud har min læber også problemer med tørhed. Mine læber er faktisk værst, for der er absolut intet, som har formået at gennemfugte dem indtil nu, og jeg har efterhånden prøvet det meste. Men det jeg godt kan lide ved denne lip salvation fra Ole Henriksen er, at det er en læbe-peeling. Den fugter ikke bare, den peeler også læberne, og det fungerer ret godt for mine ru læber. Kornene er så bittesmå, at man ikke kan se dem på læberne, så det er ikke en peeling, man skal fjerne med vat eller noget i den stil. Man skal bare lade den sidde på læberne. Hvis man har tørre, ru læber er den i hvert fald værd at tjekke ud.

Det var mine tre lyserøde hverdagsfavoritter! Har I også nogle favorit-selvforkælelsesprodukter? 🙂

6 NEWS FROM GANNI

ganni-news16

God aften til alle jer, der læser med 🙂

Jeg følte lige overskud her til aften, så der kommer sørme et spontant indlæg til jer. Jeg har i et godt stykke tid haft et godt øje til mærket Ganni, og jeg er faktisk på en uendelig jagt efter deres populære Murphy t-shirts. De fik dem ellers på lager igen for et par uger siden, men jeg var for langsom til at bestille og efter et døgn var t-shirtsene allerede udsolgt igen; kæmpe øv. Hvis nogen af jer ved, hvor jeg kan få fat i den lækre t-shirt (med appelsinen eller kirsebærene), må I meget gerne skrive til mig, for jeg er pretty desperate efter sådan en t-shirt!

Her i indlægget har jeg samlet mine 6 favoritter blandt deres ‘Nyheder’. Jeg er vild med designet med de røde blomster, både kjolen og bomber jakken falder lige i min smag. Og de 4 meget forskellige overdele er også virkelig flotte på hver deres måde; de er meget forskellige stilmæssigt, men jeg kunne sagtens se mig selv i alle styles. Jeg har måske en lidt bred smag; jeg er både til det feminine, enkle, rå og mønstrede.

Jeg ejer ikke noget fra Ganni endnu, fordi det desværre ikke er det mest budgetvenlige mærke, men jeg tror snart, jeg bliver nødt til at investere i noget, for ihh hvor har de altså smukt tøj!

I må ha’ en fortsat god torsdag aften! x

LATEST OBSESSION: NIKE HUARACHE VS. PUMA SUEDE

nike-huarache-puma-suede-cabernet-sko

Hej med jer!

Jeg håber, I har haft en god weekend. Min har stået på lidt af hvert – bl.a. en tur til frisøren (hvor jeg kom af med lidt for mange penge, fordi jeg blev fristet til at købe dyre, men LÆKRE produkter til håret – sådan kan det jo gå) i Bruuns Galleri i Århus. Mine to yndlings frisører ligger faktisk begge i Bruuns Galleri; ID4U og Stylebox. Denne gang blev jeg klippet i Stylebox, og jeg er endnu en gang tilfreds med resultatet. De er virkelig søde derinde, og man føler sig forkælet, hvilket jo er meningen med en tur til frisøren… Og så fik I lige to frisør-anbefalinger med, det kunne jo være, det var noget, I gik og manglede 🙂

Min obsession i øjeblikket er sneakers. Jeg kan slet ikke få nok af sneakers, og jeg har lyst til at shoppe både Nike, Puma, Converse og hvad der nu ellers er. Jeg er dog heldigvis okay god til at styre mig selv, så jeg har kun købt ét par sneakers denne sæson (foreløbigt…). Her i indlægget har jeg valgt at vise mine to yndlings sneakers, og så kan I få lov til at gætte, hvilket par jeg har fået bestilt 😉 Jeg glæder mig meget til at modtage dem, så jeg kan bruge dem i det snart lækre forårsvejr!

Hvilket par tror I, jeg har fået købt? Og hvilket par kan I bedst li’?

I må ha’ en fortsat god mandag!

 

FAVOURITE SPRING NEWS

 

springforårmode springforårtøj

God torsdag eftermiddag derude!

Jeg har i dag tjekket flere kollektioners forårsnyheder ud, og jeg har fundet 6 favoritter, som jeg ret godt kunne tænke mig at iklæde mig de næste par måneder. Favoritterne er fra Moves by Minimum, MbyM, Modström, Vila og Second Female og de kan alle findes på Magasins hjemmeside.

Jeg er især vild med buksedragten fra MbyM! Jeg synes, det er en skøn detalje med de bare skuldre, og det er jo desværre en sjælden detalje ved buksedragter generelt.

Hvad synes I om mine favoritter? 🙂

BILLI BI FAVOURITES

God søndag allesammen.

Jeg fik øje på Billi Bis nye kollektion, da jeg var i Magasin for et par uger siden, og jeg blev lidt forelsket i flere af skoene; desværre kan jeg ikke sige det samme om priserne, da Billi Bi er lidt for pricy til min pengepung. Men overvejer at ønske mig et af parene i fødselsdagsgave, selvom der er et stykke tid til den dag…

Jeg har udvalgt mine fem favoritter fra kollektionen – hvad synes I om dem? 🙂

 

CHRISTMAS SALE

Hej med jer, søde læsere!
Jeg er sikker på, at de fleste af jer allerede har brugt denne måneds løn/SU på julegaver, men hvis der stadig er penge på kontoen, så kan man jo bruge dem på lidt shopping til sig selv – der er i hvert fald penge at spare i flere butikker lige i øjeblikket! Jeg fik selv købt en lækker armygrøn blazer i H&M, som kostede 100 kr. i dag – og der er mange flere gode tilbud! Jeg er særligt glad for H&Ms og Vero Modas udsalgsvarer lige nu, og derfor har jeg valgt mine 5 favoritvarer ud fra begge brands. Det er ikke for at friste, men er det ikke ret fine sager til ret gode priser, eller er det bare mig? 😉
I kan finde alle nedenstående udsalgsvarer på HM.com samt Veromoda.dk.

hmmmmm

veromodaaa

 

Kan I nu have en rigtig god jul! Vi blogges ved 🙂

Følg bloggen på Facebook