Browsing Tag

kultur

Hvad kan man lære af Hella Joofs ‘Papmache-reglen’?

hella-joof-bog-papmachereglen Hvis der er noget, jeg er blevet virkelig fan af i år, så er det lydbøger. Igennem mit mobilabonnement hos Plenti har jeg gratis adgang til ret mange lydbøger på Politiken Books, og det prøver jeg selvfølgelig så vidt muligt at udnytte. Jeg har især været glad for at lytte til Hella Joofs ’Papmache-reglen’, og jeg er faktisk i gang med den for anden gang. Når jeg nu er SÅ glad for den bog, så tænkte jeg, at det ville være på sin plads med et indlæg om bogen. Det er en supersjov og charmerende bog, der har fået mig til at smile og grine højt for mig selv flere gange – det er der altså ikke mange bøger, der kan. Og så kan Hella Joofs stemme og fortællestil jo bare et eller andet.

Papmache-reglen handler kort sagt om livets regler, dvs. reglerne om hvordan livet ER. Det er regler, som alle kan tage til sig og lære noget af, og her i indlægget vil jeg dele nogle af de regler, som Hella Joof deler med os i sin bog. Det er regler, som for mig personligt har fungeret som øjenåbnere, så jeg kan ikke anbefale bogen nok til ALLE.

  • Glimmerreglen: Vi er aldrig tilfredse, og vi bekymrer os generelt alt for meget, og sagen er, at de fleste af vores bekymringer er spild af tid. Derfor skal man i stedet drysse glimmer på hver gang, der sker noget godt og stille den op på kaminhylden. Det gælder også de helt små ting, der gør os glade. Vi skal sige tak, glimmer på og op på kaminhylden. Vi skal huske at sige tak, for det er følelsen af taknemlighed, der gør os lykkeligst.
  • Rub og stub-reglen: Vi antager, at smukke kvinder og smukke mænd er forkælede, snobbede og ubegavede – men hvorfor skulle smukke mennesker være dårligere begavet end alle andre? Det er noget, vi har fundet på for at vi selv kan holde det ud og for at skabe balance. I stedet for at være misundelige må vi tage en dyb indånding og velsigne dem. Verden er ikke et lighedsparadis – vi kan ikke det samme, og vi er ikke det samme.
  • Reglen om ’hele pakken’: Hvis nu hver især skal vælge én person, vi vil bytte plads med – det gælder hele pakken dvs. familie, hund, økonomi, karriere osv. Hvem vil vi så bytte med? Ingen af os kan finde nogen, vi rigtigt vil bytte alt med. Vi vil ikke have hele pakken fra én person. Så vi er jo faktisk præcis de mennesker, vi gerne vil være. Glimmer på det og op på kaminhylden.
  • Birkesreglen: Hella havde engang en fjer på kinden, og ingen mennesker fortalte hende det – så når folk har en bussemand eller andet i næsen eller hovedet, så SKAL man sige det til personen. Det er tarveligt ikke at sige det. Man skal også sige ja, hvis man får tilbudt en gajol, for det kan være folks diskrete måde at sige, at man lugter ud af munden. Man skal ikke tage den slags personligt, vi har alle sammen birkes, karse eller andet imellem tænderne engang imellem.
  • Papmache-reglen: Det man tænker på/det man giver sin energi, det får man. Fx lad være med at tænk ”jeg håber ikke, at den julegave er til mig”, for så viser det sig, at den ER til dig. Lad være med at tænke på det, du ikke vil have, men tænk i stedet på alt det, du godt kunne tænke dig. Men husk også på at det, du ikke tror, du vil have, kan vise sig at være noget, du i virkeligheden gerne ville have.
  • Ja og nej-reglen: Næste gang din ven spørger, om du vil hjælpe med at flytte, siger du ja, hvis du gerne vil hjælpe med at flytte, men hvis det ikke er noget, du har lyst til, så siger du nej. Lad generelt være med at sige ja til noget, du inderst inde mest har lyst til at sige nej til. Det gør ikke noget godt for nogen parter.

    — Det var nogle af reglerne om hvordan livet er 😉 Jeg håber, at jeg har givet jer lyst til at kaste jer over Papmache-reglen. Det er klart én af mine yndlings bøger, så jeg er for alvor blevet fan af Hella Joof!

    I må have en skøn søndag 🙂

 

Climate Planet

VISITING CLIMATE PLANET

Climate PlanetGod onsdag fra bloggen!

Igår var jeg forbi Aarhus Havn sammen med en kammerat for at opleve Climate Planet, som først og fremmest er en 40 minutters forestilling, der viser jordens klimaudvikling fra Big Bang til langt ud i fremtiden. Denne forestilling bliver vist inde i en kæmpe jordklode (noget af den ses på billedet foroven) ved hjælp af fire projektorer, der viser satellitbilleder på en meget stor globe, hvor man kan se Jorden fra rummet. Forestillingen giver os facts og fortæller om de fremtidige konsekvenser, vi står overfor, hvis vi bliver ved med at behandle kloden, som vi har gjort indtil nu. Denne forestilling er den største del af Climate Planet-projektet, men udover forestillingen har man, i et område uden for jordkloden, mulighed for at udforske klimarelevante tiltag. Man kan møde Climate Planets samarbejdspartnere, der gerne vil inspirere og give råd/idéer til, hvordan vi hver især kan passe bedre på klimaet, og derudover er der mulighed for rent fysisk selv at blive en del af klimaproblematikken; fx kan man gå igennem en flaskeautomat i “voksenformat” og lære mere om, hvilken forskel det gør, at aflevere sine dåser i flaskeautomater.

Det var helt klart en anderledes kulturoplevelse for mig, og jeg vil især anbefale familier med børn at tage et smut forbi Climate Planet, da det er en sjov måde for børnene at lære om klimaudviklingen, og hvad de selv kan bidrage med for at passe bedre på vores klode.
Hvis I vil vide mere om Climate Planet, kan I læse mere på deres hjemmeside: http://climateplanet.org/

Klimaråd
1: Spar på energien – sluk lyset og standbyknappen på alle elektriske apparater
2: Tag cyklen i stedet for bilen
3: Flere kødfrie dage i ugen
4: Kortere brusebade
5: Aflever dine tomme dåser og flaske – også dem uden pant
6: Benyt dig af genbrugsbutikker
7: Sorter dit affald og aflever så meget som muligt til genanvendelse
8: Køb lavenergi-mærkede elementer til hjemmet og brug LED-pærer
9: Køb kvalitet, der holder længere
10: Køb lokale råvarer

Få flere klimaråd hos Climate Planet 🙂

AARHUS2017 // FLASKEPOST TIL FREMTIDEN

Flaskepost til fremtiden d. 20. Og 21. Januar!  Jeg har købt billet, har du?  Kom og vær med til at åbne kulturhovedstadsåret; det bliver en fantastisk oplevelse for alle!  Især børnene vil elske denne forestilling  Læs mere og køb din billet på www.flaskeposttilfremtiden.dk #flaskeposttilfremtiden #aarhusmusikskole #aarhusmusikhus #aarhus2017 #kulturhovedstad2017 #mitaarhus #forestilling #event #culture #aarhus #denmark

Flaskepost til fremtiden d. 20. Og 21. Januar! Jeg har købt billet, har du? Kom og vær med til at åbne kulturhovedstadsåret; det bliver en fantastisk oplevelse for alle! Især børnene vil elske denne forestilling Læs mere og køb din billet på www.flaskeposttilfremtiden.dk #flaskeposttilfremtiden #aarhusmusikskole #aarhusmusikhus #aarhus2017 #kulturhovedstad2017 #mitaarhus #forestilling #event #culture #aarhus #denmark

Hej med jer!

Dette indlæg går ud til alle de kulturinteressede, som bor i Aarhus og omegn. Som jeg har skrevet lidt om i tidligere indlæg, så var jeg sidste år projektmedarbejder på Aarhus Musikskole, hvor jeg arbejdede med et projekt, som hedder ‘Flaskeposter’. ‘Flaskepost til Fremtiden’ hører under dette projekt, og er en event, som skal finde sted d. 20. og 21. januar, så det er lige om lidt! Det bliver en helt igennem storslået event, som skal være en del af kulturhovedstadsåret, eller rettere sagt så skal eventen være med til at åbne børnenes kulturhovedstadsår. Så ja, det er en oplevelse for børnene, men jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en oplevelse, som kommer til at feje benene væk under de fleste, både børn, unge og voksne. Jeg skal afsted i morgen, og jeg glæder mig til at se projektet blive en realitet! Det bliver specielt at se projektet komme til live, når man har været en del af selve arbejdsprocessen.
Kort sagt handler ‘Flaskepost til Fremtiden’ om to børn, der hedder Luck og Fortuna. De er blevet væk i mørket, og har brug for vores hjælp til at finde hjem, hjem til lyset. Oplevelsen starter med en 45 minutters teaterkoncert i Musikhuset, og derefter kommer man ud på en ‘rejse’, hvor man skal rundt i levende universer med forskellige optrædener, lege og interaktive fortællinger på ARoS og i og uden for Officiersbygningen (Aarhus Musikskole). Som I kan høre, kommer der til at ske en del, og det bliver super interessant at blive en del af denne unikke oplevelse.
Hvis I tænker, ‘wow, det lyder sjovt, det skal jeg med til!’, så er der heldigvis stadig billetter til i morgen (lørdag er udsolgt), og I kan både købe billetter og læse mere om forestillingen her: http://flaskeposttilfremtiden.dk/

Jeg er helt vild med, at Aarhus skal være kulturhovedstad i år, og jeg glæder mig ret meget til alle de kulturelle oplevelser, der kommer til at fylde meget her i 2017! Det kommer jeg helt sikkert til at skrive mere om her på bloggen 🙂

 

LOOKING FOR THE RIGHT JOB // HELP WANTED

Som nogle af jer måske ved, så er jeg i øjeblikket jobsøgende. Jeg ser ikke mig selv som typen, der passer ind hvor som helst, og det har jeg intet imod, men det kan også føles enormt frustrerende, at jeg ikke bare kan finde et eller andet job, så jeg kan slippe for at være på dagpenge. For der er virkelig intet skønt ved at være på dagpenge, trust me. Jeg skriver det her indlæg, fordi der kan være én eller flere derude, der falder over mit indlæg og tænker “Hey, hun lyder da lidt interessant hende der, måske jeg kunne tilbyde hende et job” eller “Hun ville helt sikkert passe godt ind i virksomheden xx, så må hellere opfordre hende til at sende dem en uopfordret ansøgning”. For at nogen kan tilbyde/anbefale et job, så er jeg selvfølgelig nødt til at fortælle lidt om mig selv og min uddannelse, så here goes.

Jeg har en bacheloruddannelse i Engelsk med suppleringsfag i Journalistisk Formidling og en kandidatuddannelse i Kultur og Formidling. Som man måske kan regne ud, så interesserer jeg mig meget for sprog (bonusinfo: jeg kan dansk, engelsk, tyrkisk og tysk), kultur og (skriftlig) formidling. Jeg har været glad for at skrive siden jeg var helt lille, og jeg elsker at udtrykke mig med ord på skrift. Det er selvfølgelig derfor, jeg har min egen blog. Tekstforfatning på alle typer platforme er det, jeg brænder aller mest for at få lov til  at arbejde med i mit kommende job, og hvis det er tekstforfatning, der på den ene eller anden måde er relateret til kultur, så er det den bedste bonus. Jeg lever og ånder nærmest for kulturelle arrangementer, og jeg får energi af oplevelser. Madoplevelser, museumsoplevelser, koncertoplevelser og mange andre former for oplevelser er med til at motivere og inspirere mig. Derudover er jeg også glad for at gøre oplevelser til permanente minder ved at fotografere; min interesse for fotografi har på det seneste udviklet sig til en passion, så derfor er jeg begyndt at bruge mere og mere tid på det, og det ses bl.a. også på min aktive Instagram-konto (duygz01) og bloggens nye Instagram-konto (metowefashion.dk). Som person er jeg stille og rolig, empatisk, imødekommende og behagelig at arbejde sammen med. Jeg er glad for at hjælpe andre mennesker, og jeg har altid et smil på læben, når jeg gør det. Jeg er en god blanding af introvert og ekstrovert, og det ser jeg som min styrke, da det betyder, at jeg kan arbejde sammen med langt de fleste typer mennesker. Det betyder også, at jeg kan forstå og sætte mig ind i, hvordan mine kollegaer har det, og jeg ved, hvordan jeg skal kommunikere med hvem. Som andre introverte mennesker har jeg også et rigt “indre univers”, der gør mig dyb og kreativ, men som mange ekstroverte mennesker er jeg meget afhængig af at have sociale relationer. Jeg motiveres af fællesskabsfølelsen, og det er jo sjovt nok også denne fællesskabsfølelse, der danner grundlaget for min blog. Dét kan du læse mere om i det andet indlæg i “About” sektionen.

Jeg har desuden også en lidt hemmelig drøm om at blive selvstændig, og jeg er begyndt at tænke mere og mere på denne drøm, men jeg ved ærligt talt ikke, hvor jeg skal starte, hvis jeg skal kaste mig ud i at blive selvstændig. Jeg har altid haft en stor interesse for modeverdenen, og jeg kunne virkelig godt tænke mig at skabe mit eget tøjbrand eller smykkebrand en dag. Jeg har ikke tænkt mig at lade min drøm dø, så jeg vil helt sikkert undersøge mulighederne for at blive selvstændig noget nærmere på et tidspunkt.

Det var lidt om mig! Hvis I har tips og tricks til jobsøgningsstrategi, hvordan man bliver selvstændig designer eller hvis I har anbefalinger til virksomheder, jeg kan søge job hos, eller hvis nogen derude gerne vil ansætte mig/vide mere om mig/drikke en kop kaffe med mig, så smid gerne en kommentar eller send mig en mail på Arikan89@hotmail.com, så bliver jeg rigtig glad 🙂

– Aarhuspigen aka. Duygu

jobsøger-kulturformidling

VISITING MOMU // WITH PICTURES

Hej med jer, søde læsere.

I sidste uge var jeg på Moesgaard Museum (MoMu), og jeg fik taget et par billeder, som jeg gerne vil dele her på bloggen. Det var min første gang på det nye Moesgaard Museum, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville blive imponeret; både over arkitekturen, udstillingerne, omgivelserne og udsigten. Besøget levede altså 100% op til mine forventninger. Jeg forestiller mig, at arkitekturen fascinerer de fleste og med en udsigt til havet, kan det nærmest ikke blive bedre. Hvis man har brug for at komme lidt væk fra hverdagen, så er MoMu et ideelt valg, og hvis man som jeg er glad for at fotografere, så er der i hvert fald også gode muligheder for dette. Udstillingerne er rigtig spændende, og lige nu er det især særudstillingen “Gladiator – Colosseums Helte”, der stjæler opmærksomheden. Jeg var vild med at fordybe mig i både gladiatorkampe, solens folk fra bronzealderen og jernalderens mosemennesker inkl. Grauballemanden. Jeg vil især anbefale den lille film om Grauballemanden, som giver et godt indblik i historien om ham. Der er virkelig meget at se på MoMu, og man bør sætte en hel dag af til besøget, hvilket jeg fortryder, jeg ikke fik gjort. Men det betyder jo bare, at jeg bliver nødt til at tage derud igen, og det har jeg på ingen måde noget imod 😉

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

FESTIVAL SEASON IS HERE

Hej med jer!

I indlægget i dag kan I læse om mine drømme festival-acts og lidt om musikfestivaller generelt. Festivalsæsonen er jo lige ved at gå i gang, og selvom jeg ikke har faste planer om at tage på nogen festivaller, så er jeg stadig lidt excited over de mange gode navne, der kommer på de forskellige festivaller. Jeg er især vild med SPOT Festivals program; det er hovedsageligt en festival for upcoming kunstnere, og jeg var til det sidste år, hvor jeg blev positivt overrasket over, hvor fedt det er! Jeg fik øjnene op for masser af talentfulde sangere og bands, bl.a. Alex Vargas, som jo er blevet kæmpestor siden sidste års festival, det er virkelig en velfortjent succes.

Derudover er jeg også begejstret for Roskilde Festivals program; det er jo sjældent, at de har et dårligt program. Jeg kunne især godt tænke mig at se Santigold, der skal spille om torsdagen. Hende har jeg efterhånden været fan af i en del år, hun er en supercool kunstner!

Og, og, og Smukfest selvfølgelig! Rihanna og Sia! Behøver jeg sige mere?

Nu bor jeg jo i Århus, så det ville være oplagt at tage på Northside Festival. Det er helt bestemt en skøn festival, men… Lige i år er jeg altså ikke blevet blæst omkuld af programmet, så jeg springer nok over. Det må de lige gøre bedre til næste år! 🙂

Hvis JEG skulle stå for at booke kunstnere til en festival (altså kunstnere jeg endnu ikke har set live), ville jeg jeg vælge følgende navne (man har vel lov til at drømme):

  • Yeah Yeah Yeahs (Jeg eeelsker dem og de står klart øverst på min liste over bands, jeg gerne vil se live)
  • Sia (Hvem vil ikke opleve den talentfulde Sia?! Jeg ville SÅ gerne skråle med på “Alive” på Smukfest i år!)
  • Kanye West (Jeg er så ked af, at jeg ikke fik set ham og Jay Z i Herning for et par år siden – håber han/de snart tager et smut til DK igen)
  • BANKS (cool indiedame med cool sangtekster)
  • Lykke Li (cool indiedame med cool sangtekster as well)
  • The Weeknd (Jeg har længe været fan af manden med det underlige hår – High for this er én af mine yndlingssange <3 )
  • Santigold
  • Kasabian
  • Noel Gallagher’s High Flying Birds
  • The Black Keys

Der var lige 10 navne! Jeg kunne godt have fundet på et par navne mere, men besluttede mig for at stoppe ved 10.

Skal I på nogen festivaller i år? Og har I også nogle navne, I VIRKELIG gerne vil se live? 🙂

kanyewestsiayeahyeahyeahsfestival

MOVIE RECOMMENDATION // MUSTANG

kjjj

God weekend til alle jer, der læser med 🙂

Jeg håber, at I har en skøn lørdag indtil videre. Højdepunktet på min lørdag har været en tur i Øst for Paradis (yndlings biografen i Århus), hvor jeg så den tyrkisk/franske film “Mustang”. Det var et biograf-event, hvor vi efter filmen fik serveret tyrkiske kager (“baklava”) – det var et meget fint event, men mest pga. filmen, ikke kagerne; jeg har aldrig været super vild med det tyrkiske dessertkøkken må jeg indrømme …

Jeg hørte om “Mustang” filmen i forbindelse med Oscar nomineringerne i år; den var nemlig nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film, men den vandt dog desværre ikke. Kort sagt handler filmen om kvindefrigørelse. Den handler om fem søstres kamp for frihed og lighed, og sikke en kamp de kæmper. Filmen foregår i en lille landsby i Tyrkiet, og da jeg selv har tyrkisk baggrund, har jeg kendskab til, hvor hårdt det kan være at være kvinde i de mindre landsbyer i Tyrkiet, så jeg blev ikke spor overrasket over hvad pigerne i filmen går igennem. Og jeg synes, at det er helt vildt sørgeligt, at det er virkeligheden i nogle muslimske samfund, som filmen viser. Jeg venter stadig på den dag, hvor alle kvinder kan gøre lige hvad de vil med deres liv, og leve det liv de selv ønsker at leve, hvor de er herre over egen krop og seksualitet. I filmen bliver der fokuseret på, hvor vigtigt familien synes det er, at pigerne er jomfruer indtil de bliver gift, og de får endda pigerne tjekket hos lægen, så de med sikkerhed ved, at de ikke har haft sex før ægteskab og dermed ikke ødelægger familiens ære. Filmen tager fat på meget vigtige temaer, og den går klart ind under kategorien “must-watch” movies. Jeg vil ikke skrive et referat af filmen, for dem er der mange af på nettet – men jeg håber, at jeg har vakt jeres interesse for filmen, og at I vil overveje at tage ind at se den i biografen. Det kan i høj grad anbefales! 🙂