Browsing Tag

selvstændig

Inspirational Women: #3 Webshop Owner Astrid Hansen, Itzcali.dk

For en måneds tid siden besluttede jeg mig for, at der skulle ske noget nyt og noget udover det sædvanlige her på bloggen. Med inspiration fra iværksætteren Sophia Amoruso og ”Girlboss” kom jeg frem til, at det kunne være interessant at lave en slags miniserie om inspirerende kvinder, og jeg har derfor kontaktet tre kvinder, som i mine øjne både inspirerer, og formår at skille sig ud fra mængden. Hvis miniserien bliver en succes, har jeg tanker om at udvide den og inkludere endnu flere kvinder i serien – her vil jeg også have jer læsere med inde over udvidelsen; hvis I har nogle inspirerende kvinder i tankerne, kan I give mig besked, og så kan jeg prøve at kontakte dem for at høre, om de har lyst til at være med i dette projekt på min blog. Men til at starte med holder jeg mig til de tre kvinder, jeg allerede har udvalgt, og jeg glæder mig til at introducere dem for jer. Jeg har stillet dem en række spørgsmål, som tager udgangspunkt i deres professionelle liv, og jeg er ikke i tvivl om, at de hver især vil give jer en masse inspiration. Den første kvinde i serien er den muslimske beautyblogger Ifrah, som I kan læse om her: http://metowefashion.dk/2017/07/08/inspirational-women-1-beauty-blogger-ifrah/
Den anden kvinde i serien er Simone Muus, der er selvstændig med sit eget modebrand “Claire Sofié”, og hende kan I læse om her:  http://metowefashion.dk/2017/07/15/inspirational-women-2-fashion-brand-owner-simone-muus/

Og sidst men ikke mindst kan I i dette indlæg læse om den tredje kvinde, som hedder Astrid Hansen, der er indehaver af webshoppen Itzcali.dk:

Navn: Astrid Hansen

Alder: 32

By: Odder

Beskæftigelse: Indehaver af webshoppen itzcali.dk

Fortæl lidt om din webshop – hvad er vigtigt at vide om Itzcali.dk?
itzcali.dk er dels en webshop med smykker, dels en fortælling om Mexico og min kærlighed til landet. Med itzcali.dk ønsker jeg både at tilbyde smykker med kant til kvinder, der gerne vil skille sig ud, samtidigt med at jeg også gerne vil give danskerne et indblik i Mexico, og vise at det er meget andet end burritos, tacos og tequila. Derfor er hele webshoppen og profilerne på de sociale medier meget personlige, og giver både indblik i selve webshoppen, men også i mit liv.

Hvordan fik du idéen til at starte din egen webshop?
Jeg fik ideen på en tur til København, hvor jeg besøgte en butik, der sælger ting fra Sydamerika. Jeg har boet nogle år i Mexico og tænkte, at jeg kunne sælge ting derfra. Det startede med at være en blanding af brugskunst og smykker, men har efterhånden udviklet sig til hovedsageligt at være smykker med undtagelse af nogle få tasker.

Hvad fik dig til at tage springet som selvstændig og hvordan kom du i gang?
Det var egentligt ikke så svært. Jeg kom fra et job, jeg ikke var glad for, og havde lige været på barsel. Tanken om at skabe noget selv og selv bestemme tiltalte mig, og derfor gik jeg i gang. Jeg startede med at undersøge, hvilket CMS min webshop skulle laves i, læste op på importregler, havde kontakt til shippingvirksomheder, og fandt kommende leverandører. Dernæst rejste min kæreste, datter og jeg til Mexico for at lave indkøb og møde mine kommende leverandører. Derfra er det bare gået stille og roligt fremad.

Hvilke udfordringer har der været med at starte egen webshop?
De største udfordringer og hvor jeg har revet mig mest i håret, er når jeg er løbet ind i et problem, jeg slet ikke havde forestillet mig, kunne være et problem. F.eks. når en forsendelse fra Mexico er blevet sendt en ekstra gang rundt om jorden, fordi speditøren glemte at sætte den af i Århus. Herudover har det været svært at sætte sig ind i told og importregler, og finde ud af hvordan hele fungerer, når man importerer fra et 3. verdensland.

Hvor finder du inspiration til din webshop Itzcali?
Det gør jeg først og fremmest online. Jeg elsker instagram og det brag af inspiration, man mødes af bare man åbner app’en. Desuden finder jeg stor inspiration til itzcali i mit eget liv. Hvad kan jeg godt lide og hvad synes jeg, der mangler på markedet indenfor smykker. Sidst men ikke mindst finder jeg selvfølgelig stor inspiration i Mexico, hvor alle mine smykker produceres.

Hvem skal Itzcali inspirere?
itzcali skal inspirere de kvinder helt generelt. Jeg har fundet ud af, at jeg har kunder i alle aldersgrupper, hvilket jeg synes er vildt spændende og helt fantastisk. For mig handler itzcali nemlig om at tilbyde et lille stykke glæde og en luksus i hverdagen.

Hvordan skiller Itzcali sig ud fra andre webshops?
Først og fremmest skiller produkterne sig ud. De er unikke for itzcali.dk. Udover produkterne skal Itzcali være større og mere end “blot” en webshop. Den er personlig og afspejler min store passion for Mexico. Det er vigtigt for mig, at de besøgende oplever denne passion og oplever at de mødes af mig og min person. Besøgende skal også finde inspiration til lidt mere luksus og glæde i hverdagen.

Beskriv dig selv med fem ord:
Der er jo mange sider af mig, så de fem ord bliver i forhold til at have en virksomhed. Stor frihedstrang, ihærdig, arbejdsom, imødekommende og optimistisk.

Hvad bruger du tid på i din fritid?
Fritid flyder let sammen med itzcali. Sådan tror jeg det er, når man har en passion. Men når det er sagt, så bruger jeg meget tid med min datter. Hun elsker at være udenfor, så vi er gerne på legepladsen hverdag. Jeg sætter også pris på ikke at have travlt om morgen, og at tage tingene i hendes tempo. Jeg er selvfølgelig også glad for at være sammen med venner, drikke rødvin, løbe og en date-aften med min kæreste enten på sofaen eller ude i byen.

Hvilke Itzcali-produkter er dine favoritter?
Jeg har tre favoritter: De flyvende fugle ørestikker. Jeg elsker den måde de smyger sig op ad øret og er opsigtsvækkende, men alligevel ikke prangende. Triangulos ørestikkerne er jeg også vild med. De er store og iøjnefaldende og pepper enhver kjole op til fest. Origami næsehorn halskæde er jeg også glad for. Næsehornets symbolik er utrolig smuk og halskæden tilføjer et unik touch til mit look.

https://butik.itzcali.dk/collections/oresmykker/products/flyvende-fugle-ear-cuff-forgyldt

https://butik.itzcali.dk/collections/oresmykker/products/ear-jacket-triangulo-forgyldt-med-perle

https://butik.itzcali.dk/collections/halskaeder/products/halskaede-origami-naesehorn-forgyldt

Hvor drømmer du om at du og itzcali er om 5 år?
Jeg drømmer om, at webshoppen har vokset sig endnu større, og at jeg har introduceret flere forskellige produkter fra flere producenter i Mexico. Som nævnt vil jeg med itzcali.dk også gerne give danskerne et mere nuanceret billede af Mexico. Derfor synes jeg også, at det kunne være spændende at være med at til arrangerer en rejse i landet samt lave noget med mexicansk mad. Jeg både blogger på tacotaco.dk om mexicansk mad samtidigt med, at jeg også tit viser retter frem på min story på Instagram.

Hvilke råd/tips har du til andre, der drømmer om et liv som selvstændig?
Mit bedste råd er at gøre det og bare komme i gang. Det kræver sindssygt meget at starte op, og det skal man selvfølgelig være klar på. Men når det er sagt, er det også bare en fantastisk følelse selv at bestemme. Hvis det er en webshop eller andet inden for IT, man ønsker at starte op med, vil jeg anbefale, at man slår sig sammen med en, der er dygtig inden for udvikling af IT og software. Udviklingstimer er meget dyre, og man kan hurtigt få brugt mange og forkerte penge på det. Hvis man gerne vil i gang med at sælge produkter, skal man ikke være bange for at reklamere for meget og for tidligt. Ligeså snart man bare har et billede af sit produkt, skal man begynde at reklamere på de sociale medier.

Jeg håber, at I har nydt at læse med i min miniserie om inspirerende kvinder – og hvem ved, måske der kommer en udvidelse af min miniserie på et tidspunkt. Send mig gerne forslag til hvem, min udvidelse kunne inkludere, hvis I har nogle bestemte kvinder i tankerne! 🙂

claire sofié-kjole

Inspirational Women: #2 Fashion Brand Owner, Simone Muus

simone-muus-claire-sofie

For et par uger siden besluttede jeg mig for, at der skulle ske noget nyt og noget udover det sædvanlige her på bloggen. Med inspiration fra iværksætteren Sophia Amoruso og ”Girlboss” kom jeg frem til, at det kunne være interessant at lave en slags miniserie om inspirerende kvinder, og jeg har derfor kontaktet tre kvinder, som i mine øjne både inspirerer, og formår at skille sig ud fra mængden. Hvis miniserien bliver en succes, har jeg tanker om at udvide den og inkludere endnu flere kvinder i serien – her vil jeg også have jer læsere med inde over udvidelsen; hvis I har nogle inspirerende kvinder i tankerne, kan I give mig besked, og så kan jeg prøve at kontakte dem for at høre, om de har lyst til at være med i dette projekt på min blog. Men til at starte med holder jeg mig til de tre kvinder, jeg allerede har udvalgt, og jeg glæder mig til at introducere dem for jer. Jeg har stillet dem en række spørgsmål, som tager udgangspunkt i deres professionelle liv, og jeg er ikke i tvivl om, at de hver især vil give jer en masse inspiration. Den første kvinde i serien er beautybloggeren Ifrah, som I kan læse om her: http://metowefashion.dk/2017/07/08/inspirational-women-1-beauty-blogger-ifrah/

Den anden kvinde i serien er Simone Muus, der er selvstændig med sit eget modebrand “Claire Sofié”:

Navn: Simone Muus

Alder: 23år

By: Aalborg

Link til hjemmeside: www.clairesofie.com

Fortæl lidt om dit modebrand Claire Sofié:

Claire Sofié er et modebrand med fokus på unika og tidløse designs. Claire Sofié har et limited edition koncept, det vil sige at hvert design højest bliver fremstillet i 200 eksemplarer. I dette års efterårskollektion kommer der bl.a. nogle nye designs, der er syet i Danmark, som kun er fremstillet i 20 stk. Pr. design. Derfor er limited edition konceptet en stor del af Claire Sofié.

Hvordan fik du idéen til at stifte dit eget modebrand?

Jeg savnede ofte noget unikt i min egen garderobe; noget som alle andre ikke havde, men som stadig var klassisk design. Derfor blev Claire Sofié grundlagt som et alternativ til masseproduktion.

Hvad fik dig til at tage springet som selvstændig?

Jeg tror egentlig, det skete ret gradvist, det ene ledte lidt til det andet. Min største udfordring var at finde en pålidelig leverandør, og da en pålidelig leverandør med super gode referencer pludselig dukkede op, følte jeg, at jeg turde tage chancen.

Hvor finder du inspiration til dine designs?

Jeg er meget inspireret af blomster og naturlandskaber, og det kan man ofte se i mine designs i form af feminine blomster prints, derfor er mit kontor også ofte fyldt med grønne planter og friske blomster. Samtidig har jeg altid været ret interesseret i italiensk og fransk mode, så street styles fra Milano og Paris er altid noget, der inspirerer mig.

Hvordan skiller Claire Sofié sig ud fra andre modebrands?

Claire Sofié adskiller sig fra andre brands i form af limited edition konceptet. Claire Sofié opstod som et alternativ til masseproduktion, og grundstenen i firmaet er, at der max bliver fremstillet 200 af hvert design. Til efteråret 2017 kommer der bl.a.  nogle nye designs, der er syet i Danmark, som kun er fremstillet i 20stk. Pr design. Derfor vil jeg helt klart sige limited edition er det, der adskiller Claire Sofié fra andre modebrands.

Hvem er Claire Sofiés målgruppe?

Piger og kvinder, som er tiltrukket af unika og ikke er bange for at skille sig ud fra mængden. Generelt plejer jeg at sige, at Claire Sofie-piger/kvinder er modige trendsættere, som værdsætter kvalitetsmode.

Beskriv dig selv med fem ord.

Ambitiøs, kreativ, initiativrig, engageret, positiv.

Hvad bruger du tid på i din fritid?

Jeg arbejder lige nu rigtig mange timer, så arbejde og fritid kører ofte lidt ud i et. Men jeg er meget glad for kunst, jeg arbejdede i et galleri, før jeg startede Claire Sofié (og stadig på deltid det første år, efter jeg startede virksomhed), så jeg går gerne ofte på kunstudstillinger, når jeg har mulighed for det. Udover det træner jeg i fitness 2-3 gange om ugen og dyrker lidt yoga.

Hvilke modetendenser er dine favoritter?

Lige nu er jeg ret vild med blomstret broderi, tassel øreringe og gingham, men da jeg ofte arbejder med trends der først kommer om 6 måneder eller 1 år, skifter mine favoritter ofte.

Hvor drømmer du om at være om fem år?

Om 5 år vil jeg selvfølgelig gerne at Claire Sofié har vokset som virksomhed. Jeg vil bl.a. gerne udvide sortimentet til at omfatte bluser og bukser f.eks. Men arbejdsmæssigt er jeg faktisk rigtig glad, der hvor jeg er lige nu, så det er en skøn følelse at gå på arbejde med hver dag.

Hvilke råd/tips har du til andre, der har et ønske om at starte sin egen business?

For mig har sparring virkelig været en god ting. Jeg har bl.a. fået sparring hos Business Aalborg, da jeg lige startede op, og jeg mener, de fleste større byer har en form for netværk, der hjælper iværksættere i gang med en konkret plan eller sender en videre til ekstern rådgivning eller kurser, og det er virkelig en stor hjælp i opstartsfasen.

Selv blev jeg bl.a. introduceret til ”Succes Online”, som er et gratis kursus, jeg havde vildt meget glæde af, samtidig med at jeg lærte andre selvstændige og mulige samarbejdspartnere at kende i mit lokalområde. Jeg stiftede på kurset bl.a. kendskab med Adjust Marketing, som afholdte nogle af Succes Online kurserne. Efter kurserne var slut, kontaktede jeg Adjust Marketing, og igennem dem fik jeg skræddersyet en effektiv plan for min online markedsføring, som passede helt perfekt til mit budget som nystartet virksomhed.

Endvidere fik jeg bevilget noget gratis ekstern rådgivning igennem Business Aalborg, som jeg brugte hos et markedsføringsbureau, der hedder ”Kundemagneterne”, som fuldstændig ændrede min måde at markedsføre på og sparede mig rigtigt mange markedsføringskroner på sigt. Så at søge støtte i dit lokalområde kan klart anbefales, hvis du går med idéen om at starte op.

Jeg hører desuden hver dag Podcasts på vej til arbejde, mine favoritter er: ”Style your Mind” med Cara Alwill Leyba & ”She means Business” med Carrie Green, de motiverer og holder det hele meget ægte, hvilket virkelig har hjulpet mig meget til at holde motivationen på et højt niveau.

claire sofié-kjole

GIRLBOSS + NASTY GALAXY by SOPHIA AMORUSO

Det er ingen hemmelighed, at iværksætteren Sophia Amoruso er årets store inspirationskilde for mig – og jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Sophia blev iværksætter som 22-årig, og i dag er hun én af de rigeste kvinder i USA – hun står bag modevirksomheden Nasty Gal, og hendes vej til succes har været hård og udfordrende, men det er netop det, der gør hendes historie inspirerende. Vi får fortalt en del af hendes iværksætterrejse igennem serien “Girlboss” (som jeg desuden har skrevet et indlæg om tidligere: http://metowefashion.dk/2017/06/13/girlboss-create-your-own-path/ ), og efter at have set serien, ville jeg bare gerne have mere… Jeg fik for alvor øjnene op for Sophia Amoruso efter at have set “Girlboss”, og jeg har løbende fået mere og mere lyst til at fordybe mig i hendes univers, som hun kalder for “Nasty Galaxy”. I bogen “Nasty Galaxy”, som i øvrigt er så flot og perfekt at have som coffee table book, kan man finde alverdens inspiration; der er sjove afsnit som “How to drive like a Girlboss”, “How to park like a Girlboss”, inspirerende citater af kendte mennesker, smukke fotografier, portrætter af inspirerende personer som Grace Kelly, interviews med succesfulde “Girlbosses” og meget, meget mere. Æstetik og visuelle detaljer er der blevet gjort meget ud af i denne bog, og man kan bruge lang tid på at fordybe sig og blive opslugt af det inspirerende univers.

Jeg har også fået læst hendes bog #Girlboss, som var mindst lige så inspirerende for mig som serien. Jeg var dog ikke stor fan af den danske oversættelse, som tydeligvis ikke er blevet gennemlæst og rettet ordentligt, og så fungerer det nok ikke helt optimalt at oversætte Sophias lidt spydige og provokerende måde at sige tingene på – det lyder altså bare bedre på originalsproget engelsk. Men jeg nød helt sikkert at læse om Sophias erfaringer og tanker om at starte sin egen business, og hun giver gode råd til alle, der godt kunne tænke sig at blive en “girlboss” i fremtiden. Det tog mig ikke mere end et par dage at læse bogen (og jeg er altså en langsom læser), og man er slet ikke i tvivl om, at det er Sophia, der har skrevet bogen: bare se serien og læs derefter bogen, så forstår I, hvad jeg mener. Hun har en personlighed, der skiller sig ud fra mængden, og med de ting hun siger og den måde hun gør tingene på, gør hun sig selv anderledes og bemærket, og jeg bliver virkelig inspireret af personligheder, der tør at skille sig ud. Jeg har altid haft en tanke om at blive selvstændig på et tidspunkt, men efter at have stiftet bekendtskab med Sophia Amoruso og “Girlboss”, er jeg blevet helt sikker på, at jeg VIL være selvstændig en dag inden for de næste fem år. Jeg har også en god idé, som jeg gerne vil føre ud i livet, og efter en del research, gode kontakter og hårdt arbejde, vil jeg glæde jeg mig til at tage springet og blive en Girlboss.

Kender I til Sophia Amoruso og drømmer I også om at blive “Girlboss” en dag? 🙂

GIRLBOSS // CREATE YOUR OWN PATH

Det lader til, at Girlboss er en serie, man enten elsker eller hader. Jeg er én af dem, som ELSKER den. Hovedpersonen Sophia er en pige med meget attitude, hun er aggressiv og egoistisk, men hun er 100% sig selv. Hun ved, hvad hun vil og går hele vejen for at få succes som boss i sit eget liv. Hun er en outsider-type, der skiller sig ud, og hun føler ikke, at hun passer ind i en bestemt boks. Derfor beslutter hun sig for at skabe sin egen vej til job og succes, og man følger hende igennem en masse op- og nedture. Ret mange nedture. For det er selvfølgelig ikke nemt at starte fra bunden, specielt hvis man ingen penge har. Men hard work pays off, og et par år senere lykkes det for hende at komme i mål: hendes webshop Nasty Gal bliver en kæmpe succes.
Nøgleordene for hvorfor jeg er stor fan af denne serie er: Inspiration og identifikation. Selvom jeg ikke selv er en aggressiv og egoistisk type, så kan jeg godt identificere mig med Sophia, fordi jeg selv føler, at der ikke findes en boks med mit navn på. Jeg har i hvert fald ikke fundet den endnu. Men ofte tænker jeg også, at jeg måske selv skal skabe den boks, fordi den bare ikke findes derude. Nogle mennesker ved, at de skal være gymnasielærer, psykolog eller sygeplejerske, og så er det nemt at passe ind i en bestemt boks, men andre ved måske ikke helt præcis, hvad de gerne vil være: måske ved man bare, at man gerne vil være sin egen boss. Det vil jeg nemlig gerne. Måske ikke lige nu, men jeg ved, at jeg gerne vil kaste mig ud i at blive selvstændig inden for nogle år. Jeg har nogle idéer, der kører rundt i mit hoved engang imellem, og Girlboss serien har kun været med til at inspirere mig yderligere. Jeg brænder også for at lave noget lignende som Sophia, så derfor har det kun været inspirerende for mig at følge med i hendes rejse, hvor hun kæmper for at skabe sit eget.
Så, hvis man drømmer om at blive sin egen boss og interesserer sig for mode, så SKAL man se denne serie! Og så er der også en virkelig cute guy med, og det er vel altid et plus 😉
Bonusinfo: serien er faktisk baseret på det virkelige liv. Det skulle været meget løst fortalt og krydret med lidt ekstra, men Sophia Amoruso er en virkelig person, der står bag firmaet Nasty Gal, som sælger vintagetøj, og firmaet er i dag stadig en kæmpe succes.
Jeg har også planer om at læse bogen bag serien af Sophia Amoruso meget snart – jeg kan jo slet ikke få nok af Girlboss, så jeg ser frem til endnu mere inspiration.
Jeg håber, at jeg har givet flere af jer derude lyst til at joine denne Girlboss Movement!

Kender I Girlboss og har I set serien/læst bogen?

LOOKING FOR THE RIGHT JOB // HELP WANTED

Som nogle af jer måske ved, så er jeg i øjeblikket jobsøgende. Jeg ser ikke mig selv som typen, der passer ind hvor som helst, og det har jeg intet imod, men det kan også føles enormt frustrerende, at jeg ikke bare kan finde et eller andet job, så jeg kan slippe for at være på dagpenge. For der er virkelig intet skønt ved at være på dagpenge, trust me. Jeg skriver det her indlæg, fordi der kan være én eller flere derude, der falder over mit indlæg og tænker “Hey, hun lyder da lidt interessant hende der, måske jeg kunne tilbyde hende et job” eller “Hun ville helt sikkert passe godt ind i virksomheden xx, så må hellere opfordre hende til at sende dem en uopfordret ansøgning”. For at nogen kan tilbyde/anbefale et job, så er jeg selvfølgelig nødt til at fortælle lidt om mig selv og min uddannelse, så here goes.

Jeg har en bacheloruddannelse i Engelsk med suppleringsfag i Journalistisk Formidling og en kandidatuddannelse i Kultur og Formidling. Som man måske kan regne ud, så interesserer jeg mig meget for sprog (bonusinfo: jeg kan dansk, engelsk, tyrkisk og tysk), kultur og (skriftlig) formidling. Jeg har været glad for at skrive siden jeg var helt lille, og jeg elsker at udtrykke mig med ord på skrift. Det er selvfølgelig derfor, jeg har min egen blog. Tekstforfatning på alle typer platforme er det, jeg brænder aller mest for at få lov til  at arbejde med i mit kommende job, og hvis det er tekstforfatning, der på den ene eller anden måde er relateret til kultur, så er det den bedste bonus. Jeg lever og ånder nærmest for kulturelle arrangementer, og jeg får energi af oplevelser. Madoplevelser, museumsoplevelser, koncertoplevelser og mange andre former for oplevelser er med til at motivere og inspirere mig. Derudover er jeg også glad for at gøre oplevelser til permanente minder ved at fotografere; min interesse for fotografi har på det seneste udviklet sig til en passion, så derfor er jeg begyndt at bruge mere og mere tid på det, og det ses bl.a. også på min aktive Instagram-konto (duygz01) og bloggens nye Instagram-konto (metowefashion.dk). Som person er jeg stille og rolig, empatisk, imødekommende og behagelig at arbejde sammen med. Jeg er glad for at hjælpe andre mennesker, og jeg har altid et smil på læben, når jeg gør det. Jeg er en god blanding af introvert og ekstrovert, og det ser jeg som min styrke, da det betyder, at jeg kan arbejde sammen med langt de fleste typer mennesker. Det betyder også, at jeg kan forstå og sætte mig ind i, hvordan mine kollegaer har det, og jeg ved, hvordan jeg skal kommunikere med hvem. Som andre introverte mennesker har jeg også et rigt “indre univers”, der gør mig dyb og kreativ, men som mange ekstroverte mennesker er jeg meget afhængig af at have sociale relationer. Jeg motiveres af fællesskabsfølelsen, og det er jo sjovt nok også denne fællesskabsfølelse, der danner grundlaget for min blog. Dét kan du læse mere om i det andet indlæg i “About” sektionen.

Jeg har desuden også en lidt hemmelig drøm om at blive selvstændig, og jeg er begyndt at tænke mere og mere på denne drøm, men jeg ved ærligt talt ikke, hvor jeg skal starte, hvis jeg skal kaste mig ud i at blive selvstændig. Jeg har altid haft en stor interesse for modeverdenen, og jeg kunne virkelig godt tænke mig at skabe mit eget tøjbrand eller smykkebrand en dag. Jeg har ikke tænkt mig at lade min drøm dø, så jeg vil helt sikkert undersøge mulighederne for at blive selvstændig noget nærmere på et tidspunkt.

Det var lidt om mig! Hvis I har tips og tricks til jobsøgningsstrategi, hvordan man bliver selvstændig designer eller hvis I har anbefalinger til virksomheder, jeg kan søge job hos, eller hvis nogen derude gerne vil ansætte mig/vide mere om mig/drikke en kop kaffe med mig, så smid gerne en kommentar eller send mig en mail på Arikan89@hotmail.com, så bliver jeg rigtig glad 🙂

– Aarhuspigen aka. Duygu

jobsøger-kulturformidling